Ali Bongo Ondimba | |
---|---|
Gabons præsident | |
Embedsperiode 16. oktober 2009 – 30. august 2023 | |
Foregående | Omar Bongo |
Efterfulgt af | Brice Clotaire Oligui Nguema (Leder af Komitéen for Overgang og Genoprettelse af Institutioner) |
Personlige detaljer | |
Født | 9. februar 1959 (65 år) Brazzaville, Fransk Ækvatorialafrika (nu Republikken Congo) |
Politisk parti | Parti démocratique gabonais (PDG) |
Ægtefæller | Sylvia Bongo Ondimba (fra 1989) Inge Lynn Collins Bongo (1994-2015) |
Mor | Patience Dabany |
Far | Omar Bongo |
Uddannelsessted | Panthéon-Sorbonne, Paris |
Religion | Islam |
Links | |
Ali Bongo Ondimbas hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ali Bongo Ondimba (født Alain Bernard Bongo; 9. februar 1959),[1] kendt som Ali Bongo, er en gabonesisk politiker, som var Gabons tredje præsident fra 2009 til 2023.[2][3] Han er medlem af Gabons Demokratiske Parti (Parti démocratique gabonais, PDG).
Ali Bongo er søn af Omar Bongo, som var Gabons præsident fra 1967 til sin død i 2009. Under sin fars præsidentskab var han udenrigsminister fra 1989 til 1991, han repræsenterede Bongoville (en by opkaldt efter Omar Bongo) som deputeret i nationalforsamlingen (Underhuset i Gabons parlament) fra 1991 til 1999 og var forsvarsminister fra 1999 til 2009. Efter sin fars død vandt han det gabonesiske præsidentvalg i 2009.[4] Han blev genvalgt i 2016 i et valg, der var præget af mange uregelmæssigheder, anholdelser, menneskerettighedskrænkelser og protester og vold efter valget.[5][6] Den 30. august 2023, efter resultatet af det gabonesiske parlamentsvalg 2023, fordrev militæret ham fra præsidentposten ved et statskup og oprettede en junta. Kupmagerne mente ikke at valget var transparent eller retfærdigt, og satte Bongo i husarrest.[7]