Ali Hamann | |
---|---|
Født | 23. december 1933 |
Død | 6. april 2014 (80 år) Munkebo, Danmark |
Bopæl | Silkeborg |
Familie | Tobias Hamann (barnesøn) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Hypnotisør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Svend Erik Hamann (23. december 1933 - 6. april 2014[1]) var en dansk hypnotisør. Hamann blev først uddannet som bagersvend, men blev senere hypnotisør, fordi en beundret onkel var det.
Under kunstnernavnet Ali Hamann optrådte han med sit første hypnoseshow i 1951. I 1980'erne blev han idømt 2½ års ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt under hypnosebehandlinger af kvinder, der havde opsøgt ham i hans klinik på Sølystvej 73 i Silkeborg for at modtage behandling for seksuelle problemer. Karrieren blev genoptaget med et hypnoseshow under 24 timer efter løsladelsen.
Ali Hamann medvirker som sig selv i Lars von Triers metafilm Epidemic fra 1987 og i Triers Riget fra 1994.
Der blev i 1996 lavet et afsnit af tv-serien "Marathon" [sic], hvor et filmhold og Peter Øvig Knudsen som interviewer flytter ind hos Ali Hamann i 24 timer. [2]
Han afholdt sit sidste hypnoseshow i 2008 og sin sidste behandling af klienter i 2010.
Han er morfar til TV-vært, bagedyst-deltager og hypnotisør Tobias Hamann.