Back Alkoholisme Afrikaans كحولية Arabic Alcoholismu AST Alkoqolizm Azerbaijani الکولیزم AZB Алкоголизм Bashkir Алкагалізм Byelorussian Алькагалізм BE-X-OLD Алкохолизъм Bulgarian মদ্যাসক্তি Bengali/Bangla

Alkoholisme

Alkoholisme
Klassifikation
"King Alcohol and his Prime Minister" (ca. 1820)
Information
NavnAlkoholisme
Synonym medAlkoholafhængighedssyndrom[1]
Alkoholbrugsforstyrrelse/alcohol use disorder (AUD)[2][3]
Medicinsk fagområdePsykiatri, toksikologi, afhængighedsmedicin
Symptom(er)Indtagelse af store mængder alkohol over en længere periode
Problemer med at nedtrappe alkoholindtag
Stort tidsforbrug dedikeret til at anskaffe og drikke alkohol
Alkoholforbrug resulterer i problemer
Abstinenser ved stop for alkoholindtag[4]
KomplikationerMental sygdom
Delirium tremens
Wernicke–Korsakoff-syndrom
Uregelmæssig hjerterytme
Skrumpelever
Kræft
Føtalt alkoholsyndrom
Selvmord[5][6][7][8]
VarighedLangvarigt[4]
ÅrsagMiljømæssige og genetiske faktorer[6]
RisikofaktorerStress, angst, let adgang til billig alkohol[6][9]
DiagnosticeringSpørgeskemaer, blodprøver[6]
BehandlingAlkoholafgiftning typisk med benzodiazepiner, rådgivning, acamprosat, disulfiram, naltrexon[10][11][12]
Hyppighed208 millioner / 4,1% af alle voksne (2010)[13][14]
Dødsfald3,3 millioner / 5,9%[15]
SKSDF10 Rediger på Wikidata
ICD-10F10 Rediger på Wikidata
ICD-9303 Rediger på Wikidata
OMIM103780 Rediger på Wikidata
DiseasesDBalcoholism Rediger på Wikidata
MedlinePlus000944 Rediger på Wikidata
MeSHD000437 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alkoholisme, alkoholbrugsforstyrrelse[16] eller AUD (fra engelsk: ''alcohol use disorder)[2] er bredt defineret enhver indtagelse af alkohol, der resulterer i mentale eller fysiske helbredsproblemer.[17][4][6] Forstyrrelsen blev tidligere opdelt i to typer: alkoholmisbrug og alkoholafhængighed.[4][18] Lægevidenskabeligt siges alkoholisme at eksistere, når to eller flere af disse betingelser er opfyldt: en person drikker større mængder alkohol over en længere periode, har problemer med at skære ned, bruger lang tid på at anskaffe og drikke alkohol, alkohol er stærkt eftertragtet, alkoholforbrug resulterer i at personen ikke kan opfylde sine forpligtelser, alkoholforbrug resulterer i sociale problemer, alkoholforbrug resulterer i helbredsproblemer, alkoholforbrug resulterer i risikable situationer, et stop for alkohol medfører abstinenser og alkoholtolerance er fremkommet med brugen.[4] Alkoholforbrug kan påvirke alle dele af kroppen, men påvirker i særdeleshed hjernen, hjertet, leveren, nyrerne og immunsystemet.[6][7] Alkoholisme kan medføre sindssygdom, delirium tremens, Wernicke–Korsakoff-syndrom, uregelmæssig hjerterytme, en påvirket immunrespons, skrumpelever og øget risiko for kræft.[6][7][19] Druk under graviditet kan resultere i føtalt alkoholsyndrom.[5] Kvinder er generelt mere sårbare end mænd overfor alkohols skadelige effekter, primært på grund af deres gennemsnitligt mindre kropsvægt, lavere evne til at metabolisere alkohol og højere mængde kropsfedt.[13]

Miljømæssige faktorer og genetik er to komponenter, der forbindes med alkoholisme, og vurderes hver at stå for halvdelen af den samlede risiko.[6] En person med en forælder eller søskende med alkoholisme har 3-4 gange højere risiko for også selv at blive udvikle alkoholisme i forhold til andre.[6] Blandt miljømæssige faktorer er social, kulturel og adfærdsmæssig indflydelse.[20] Højt stressniveau og angst, såvel som let og billig adgang til alkohol, øger ligeledes risikoen.[6][9] En person, der stopper med at drikke alkohol, kan opleve abstinenser på et lavt niveau i flere måneder efter.[6] Mange kan anspores til at fortsætte med at drikke for at forhindre eller afbøde abstinenser.[6] Lægevidenskabeligt set betragtes alkoholisme som både en fysisk og en mental sygdom.[21][22] Spørgeskemaer og visse blodprøver kan somme tider afsløre potentiel alkoholisme.[6][23] Herefter indsamles yderligere information for at kunne bekræfte diagnosen.[6]

Man kan forebygge alkoholisme ved at regulere og begrænse salg af alkohol, beskatte alkohol for at gøre den dyrere samt tilbyde billig behandling.[24] Der findes flere måder at behandle folk for alkoholisme.[11] På grund af de medicinske problemer, der kan opstå i form af abstinenser, bør alkoholafgiftning kontrolleres omhyggeligt.[11] En udbredt metode involverer brug af benzodiazepiner som diazepam.[11] De kan enten gives under ophold på en institution eller regelmæssigt mens patienten bliver i sit lokalsamfund under tæt tilsyn.[11] Mental sygdom eller andre afhængigheder kan komplicere behandlingen.[25] Efter afgiftning anvendes gruppeterapi eller støttegrupper til at afholde en person fra at vende tilbage til at drikke.[10][26] En ofte benyttet form for støtte er gruppen Anonyme Alkoholikere.[27] Medikamenterne acamprosat, disulfiram (Antabus) eller naltrexon kan også bruges til at forhindre personen i at drikke.[12]

Verdenssundhedsorganisationen har vurderet, at pr. 2010 var der 208 millioner mennesker med alkoholisme på verdensplan (4,1% af befolkningen over 15 år).[13][14] Pr. 2016 findes der ifølge Sundhedsstyrelsen omkring 147.000 personer i Danmark, der er afhængige af alkohol,[28] hvilket svarer til omkring 3,07% af befolkningen over 15 år. Alkoholisme er mest udbredt blandt unge mænd, og ses sjældent i ældre aldersgrupper.[6] Geografisk set er det mindst udbredt i Afrika (1,1% af befolkningen) og mest udbredt i Østeuropa (11%).[6] Alkoholisme var den direkte årsag til 139.000 dødsfald i 2013, hvilket var en stigning fra 112.000 dødsfald i 1990.[29] Alkohol menes samlet set at forårsage 3,3 millioner dødsfald årligt (5,9% af alle dødsfald).[15] Alkoholisme reducerer typisk en persons forventede levealder med omkring ti år.[30] Igennem tiden er der blevet brugt mange, betegnelser, ofte nedgørende, til at betegne folk, der rammes af alkoholisme; blandt disse er ord som dranker, spritter, drukkenbolt, fyldebøtte, bums, fulderik, sut og den almindeligt anvendte betegnelse, alkoholiker.[31] I 1979 frarådede Verdenssundhedsorganisationen brugen af begrebet "alkoholisme" på grund af dets upræcise betydning, og anbefalede i stedet "alkoholafhængighedssyndrom".[32]

  1. ^ "Alkohol, overforbrug". sundhed.dk. 15. marts 2018. Hentet 27. august 2020.
  2. ^ a b "Alcoholism MeSH Descriptor Data 2020". meshb.nlm.nih.gov. Hentet 9. maj 2020.
  3. ^ "Behandlingsmetoder". alkopedia. Hentet 27. august 2020.
  4. ^ a b c d e "Alcohol Use Disorder: A Comparison Between DSM–IV and DSM–5". november 2013. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 9. maj 2015.
  5. ^ a b "Fetal Alcohol Exposure". 14. september 2011. Arkiveret fra originalen 4. april 2015. Hentet 9. maj 2015.
  6. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Association, American Psychiatric (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders : DSM-5 (5 udgave). Washington, DC: American Psychiatric Association. s. 490–97. ISBN 978-0-89042-554-1.
  7. ^ a b c "Alcohol's Effects on the Body". 14. september 2011. Arkiveret fra originalen 3. juni 2015. Hentet 9. maj 2015.
  8. ^ Borges, G; Bagge, CL; Cherpitel, CJ; Conner, KR; Orozco, R; Rossow, I (april 2017). "A meta-analysis of acute use of alcohol and the risk of suicide attempt". Psychological Medicine. 47 (5): 949-957. doi:10.1017/S0033291716002841. ISSN 0033-2917. PMC 5340592. PMID 27928972.
  9. ^ a b Moonat, S; Pandey, SC (2012). "Stress, epigenetics, and alcoholism". Alcohol Research : Current Reviews. 34 (4): 495-505. PMC 3860391. PMID 23584115.
  10. ^ a b Morgan-Lopez, AA; Fals-Stewart, W (maj 2006). "Analytic complexities associated with group therapy in substance abuse treatment research: problems, recommendations, and future directions". Exp Clin Psychopharmacol. 14 (2): 265-73. doi:10.1037/1064-1297.14.2.265. PMC 4631029. PMID 16756430.
  11. ^ a b c d e Blondell, RD (februar 2005). "Ambulatory detoxification of patients with alcohol dependence". Am Fam Physician. 71 (3): 495-502. PMID 15712624.
  12. ^ a b Testino, G; Leone, S; Borro, P (december 2014). "Treatment of alcohol dependence: recent progress and reduction of consumption". Minerva Medica. 105 (6): 447-66. PMID 25392958.
  13. ^ a b c Global status report on alcohol and health 2014 (PDF). World Health Organization. 2014. s. 8, 51. ISBN 978-92-4-069276-3. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. april 2015.
  14. ^ a b "Global Population Estimates by Age, 1950–2050". 30. januar 2014. Arkiveret fra originalen 10. maj 2015. Hentet 10. maj 2015.
  15. ^ a b "Alcohol Facts and Statistics". Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 9. maj 2015.
  16. ^ Alkopedia eksisterer ikke længere | Alkohol & Samfund
  17. ^ Littrell, Jill (2014). Understanding and Treating Alcoholism Volume I: An Empirically Based Clinician's Handbook for the Treatment of Alcoholism: Volume Ii: Biological, Psychological, and Social Aspects of Alcohol Consumption and Abuse. Hoboken: Taylor and Francis. s. 55. ISBN 978-1-317-78314-5. Arkiveret fra originalen 20. juli 2017. The World Health Organization defines alcoholism as any drinking which results in problems
  18. ^ Hasin, Deborah (december 2003). "Classification of Alcohol Use Disorders". Alcohol Research & Health : The Journal of the National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. 27 (1): 5-17. PMC 6676702. PMID 15301396. Arkiveret fra originalen 18. marts 2015. Hentet 28. februar 2015.
  19. ^ Romeo, Javier; Wärnberg, Julia; Nova, Esther; Díaz, Ligia E.; Gómez-Martinez, Sonia; Marcos, Ascensión (oktober 2007). "Moderate alcohol consumption and the immune system: a review". The British Journal of Nutrition. 98 Suppl 1: S111-115. doi:10.1017/S0007114507838049. ISSN 0007-1145. PMID 17922947.
  20. ^ Agarwal-Kozlowski, K; Agarwal, DP (april 2000). "[Genetic predisposition for alcoholism]". Ther Umsch. 57 (4): 179-84. doi:10.1024/0040-5930.57.4.179. PMID 10804873.
  21. ^ Mersy, DJ (1. april 2003). "Recognition of alcohol and substance abuse". American Family Physician. 67 (7): 1529-32. PMID 12722853.
  22. ^ "Health and Ethics Policies of the AMA House of Delegates" (PDF). juni 2008. s. 33. Arkiveret (PDF) fra originalen 20. marts 2015. Hentet 10. maj 2015. H-30.997 Dual Disease Classification of Alcoholism: The AMA reaffirms its policy endorsing the dual classification of alcoholism under both the psychiatric and medical sections of the International Classification of Diseases. (Res. 22, I-79; Reaffirmed: CLRPD Rep. B, I-89; Reaffirmed: CLRPD Rep. B, I-90; Reaffirmed by CSA Rep. 14, A-97; Reaffirmed: CSAPH Rep. 3, A-07)
  23. ^ Higgins-Biddle, John C.; Babor, Thomas F. (2018). "A Review of the Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT), AUDIT-C, and USAUDIT for Screening in the United States: Past Issues and Future Directions". The American Journal of Drug and Alcohol Abuse. 44 (6): 578-586. doi:10.1080/00952990.2018.1456545. ISSN 0095-2990. PMC 6217805. PMID 29723083.
  24. ^ World Health Organization (januar 2015). "Alcohol". Arkiveret fra originalen 23. maj 2015. Hentet 10. maj 2015.
  25. ^ DeVido, JJ; Weiss, RD (december 2012). "Treatment of the depressed alcoholic patient". Current Psychiatry Reports. 14 (6): 610-08. doi:10.1007/s11920-012-0314-7. PMC 3712746. PMID 22907336.
  26. ^ Albanese, AP (november 2012). "Management of alcohol abuse". Clinics in Liver Disease. 16 (4): 737-62. doi:10.1016/j.cld.2012.08.006. PMID 23101980.
  27. ^ Tusa, AL; Burgholzer, JA (2013). "Came to believe: spirituality as a mechanism of change in alcoholics anonymous: a review of the literature from 1992 to 2012". Journal of Addictions Nursing. 24 (4): 237-46. doi:10.1097/jan.0000000000000003. PMID 24335771.
  28. ^ Find fakta om alkoholforbrug og alkoholmisbrug i Danmark | Blå Kors
  29. ^ GBD 2013 Mortality and Causes of Death, Collaborators (17. december 2014). "Global, regional, and national age-sex specific all-cause and cause-specific mortality for 240 causes of death, 1990–2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013". Lancet. 385 (9963): 117-71. doi:10.1016/S0140-6736(14)61682-2. PMC 4340604. PMID 25530442. {{cite journal}}: |first1= har et generisk navn (hjælp)
  30. ^ Schuckit, MA (27. november 2014). "Recognition and management of withdrawal delirium (delirium tremens)". The New England Journal of Medicine. 371 (22): 2109-13. doi:10.1056/NEJMra1407298. PMID 25427113.
  31. ^ Chambers English Thesaurus. Allied Publishers. s. 175. ISBN 978-81-86062-04-3.
  32. ^ WHO. "Lexicon of alcohol and drug terms published by the World Health Organization". World Health Organization. Arkiveret fra originalen 5. februar 2013.

Developed by StudentB