Bertha Amalie Skram Dansk litteratur 19. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Amalie Mueller |
Født | Berthe Amalie Alver 22. august 1846 Bergen, Norge |
Død | 15. marts 1905 (58 år) København |
Gravsted | Bispebjerg Kirkegård |
Søskende | Johan Ludvig Alver |
Ægtefæller | Erik Skram (1884-1899), Bernt Ulrik August Müller (1864-1882) |
Børn | Ludvig Müller, Johanne Skram Knudsen, Jacob Worm-Müller |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kvinderetsforkæmper, forfatter |
Kendte værker | Constance Ring |
Genre | romaner/noveller |
Litterær bevægelse | Det Moderne Gennembrud |
Påvirket af | Charles Darwin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bertha Amalie Skram født Alver (født 22. august 1846 i Bergen, død 15. marts 1905 i København) var en norsk forfatter.
Amalie Skram var født og opvokset i Bergen, og allerede som 18-årig blev hun i 1864 gift med den 9 år ældre skibsfører Bernt Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to sønner, Jacob og skuespilleren Ludvig Müller, søgte Skram skilsmisse og flyttede til Kristiania (Oslo). Her begyndte hun at skrive, og i 1884 flyttede hun til København og blev gift med den danske forfatter Erik Skram. I ægteskabet med Erik Skram fik hun datteren Johanne. At kombinere familielivet og forfatterskabet blev så svært for Amalie Skram, at hun i perioder led af psykiske problemer og til sidst lod sig indlægge på sindssygehospitalet Skt. Hans. I 1899 blev hun separeret.
Hun blev gravlagt på Bispebjerg Kirkegård. Efter hendes ønske skal der på hendes urne have stået: "Dansk borger, dansk undersaat, dansk forfatter". Alligevel er det i norsk litteraturhistorie, hun har fået sin fortjente plads.[1] I 1927 blev hendes grav slettet, og asken flyttet til en fællesgrav, hvor der i dag er opstillet et mindesmærke for hende.[2]