Anabaptisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Anabaptisme (græsk for gendøbere) eller døberbevægelserne er en bevægelse inden for den protestantiske kristendom, som har sin rod i 1500-tallet reformationsbevægelser. Anabaptister gik/går ind for en bevidst bekendelse til troen og dermed for voksendåb (troendedåb); og nogle af dem modsatte sig at bære våben og at sværge eden, hvormed de kom i opposition til den bestående samfundsorden. Betegnelserne anabaptister eller gendøbere, som deres modstandere på reformationstiden anvendte, er polemiske. Selv kaldte de sig døbere eller brødre i Kristus. Nuværende anabaptistiske/døberiske kirkesamfund er mennonitter, amish og hutteritter. Senere frikirker som baptisterne er i konfessionel forstand ikke anabaptisk, men betragter sig delvis som teologiske efterkommere af reformationsperiodens døbere.

Bekendelsesdåb eller voksendåb, som i Bibelen var en af grundpillerne i den anabaptistiske tro, blev betragtet som kætteri og en trussel mod samfundsordenen af 'hoved'-reformatorerne og de gammeltroende ('katolikker') under Reformationen. Derfor var døberne eller anabaptisterne (i den engelsk-sprogede verden anvender man begrebet 'anabaptist') meget forfulgte i det 16. århundrede og dele af det 17. århundrede.