Antonio Negri

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Antonio Negri
21. november 2009
Personlig information
Født	1. august 1933 Padova, Italien
Død	16. december 2023 (90 år) Villejuif, Frankrig
Nationalitet	Italiensk
Politisk parti	Potere Operaio, Democracy in Europe Movement 2025, Partito Radicale, Partito Socialista Italiano, Autonomia
Ægtefælle	Judith Revel
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Università degli Studi di Padova, École Normale Supérieure
Medlem af	Azione Cattolica[1] (1950-1956)
Beskæftigelse	Essayist, politolog, økonom, politik filosof, kriminel, skolelærer, sociolog, forfatter, dramaturg, filosof med flere
Fagområde	Klassekamp, politisk filosofi, biopolitik[2], globalisering, fellesressurs[3]
Deltog i	Manifest for støtte til Barcelona og Comú (2015), Åbent brev til beboerne i Barcelona til støtte for Ada Colau
Arbejdsgiver	Collège international de philosophie, université Paris-VIII, Duke University, Università degli Studi di Padova
Arbejdssted	Rom, Padova, Paris (1983-1997)
Kendte værker	Imperiet
Bevægelse	Autonom (politik)
Påvirket af	Gilles Deleuze, Félix Guattari, Benedictus de Spinoza, Michel Foucault, Karl Marx
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Antonio Negri (født 1. august 1933 i Padua, Italien, død 16. december 2023^[4]) var en politisk filosof fra Italien.

Negri er internationalt formentlig bedst kendt for sit samarbejde med Michael Hardt om bøgerne Imperiet (2000), Multitude (2003), Commonwealth (2009) og Declaration (2012) og hans arbejder om Spinoza. Han blev politisk og filosofisk professor ved fødebyens universitet. Fra midten af 1960'erne og frem var Negri en fremtrædende skikkelse i den autonome marxisme i Italien, som også tæller tænkere som Raniero Panzieri ^(en) og Mario Tronti ^(sv). Negri medstiftede Potere Operaio-gruppen (Arbejderes Magt) i 1969 og var ledende medlem af det marxistiske Autonomia. I de tidlige 1980'ere blev han tiltalt for at være udtænkeren af attentatet i maj 1978 mod lederen af det Kristen-Demokratiske Partis Aldo Moro. Senere blev Negri dog renset for alle tiltaler for forbindelse til De Røde Brigader, der stod bag attentatet. Dog blev han idømt en lang fængselsdom under den kontroversielle tiltale "åndelig forbindelse og opstand mod staten" (italiensk: crimini di associazione a delinquere e insurrezione contro lo Stato). Negri gik i eksil i Frankrig og underviste på Université de Vincennes (ofte omtalt Paris-VIII) og Collège International de Philosophie sammen med Michel Foucault og Gilles Deleuze. Sammen med andre marxistiske filosoffer og økonomer grundlagde han tidsskriftet Multitudes, som har været et vigtigt miljø for videreudviklingen af Negris autonome marxisme. I 1997 vendte han frivilligt tilbage til Italien for at udstå resten af sin straf. Han opholdt sig siden skiftevis i Rom, Venedig og Paris.

1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
4. ^ "Toni Negri è morto, il leader di Autonomia Operaia è deceduto nella notte a Parigi. Il ministro Sangiuliano: "Fu cattivo maestro"" (italiensk).