Aquitanierne var en stamme, der levede i området mellem Pyrenæerne, Atlanterhavet og Garonne, i det nuværende sydvestlige Frankrig[1] i det 1. århundrede f.Kr. Romerne døbte denne region Gallia Aquitania. Forfattere fra antikken, såsom Julius Cæsar og Strabon, skelnede mellem aquitanierne og de andre folkeslag i Gallien og bemærker deres lighed med andre på den Iberiske Halvø.
Deres sprog – det akvitanske sprog – var en forløber for det baskiske sprog og substratet for det gaskiske sprog (et af de romanske sprog), der blev talt i Gascogne. Mellem det 1. århundrede og det 13. århundrede indførte aquitanierne gradvist det gasconske sprog, mens de var en del af det Romerske Kejserrige, og herefter hertugdømmet Gascogne og hertugdømmet Aquitaine.
The Aquitani [...] lived in Gaul in the region between the Garonne River and the Pyrenees in present-day southwestern France [...].