Ariane (raket)

Denne artikel omhandler Ariane 1 til 4, se også Ariane 5
Ariane 44LP konfiguration.
For alternative betydninger, se Ariane. (Se også artikler, som begynder med Ariane)

Ariane er navnet på en række løfteraketter, udviklet af ESA. Raketterne opsendes fra Kourou i Fransk Guyana. Ariane 1 opsendtes fra rampe ELA-1 (d'Ensemble de Lancement Ariane) og Ariane 4 opsendtes fra rampe ELA-2. Ariane 2 og 3 opsendtes fra begge ramper. Da Kourou ligger på 5° 14’ fra ækvator får raketterne stor hjælp af Jordens rotation (+500 m/s) i forhold til Cape Canaverals 28° 28’ og Bajkonur-kosmodromens 46° 00’.

Frankrig havde siden 1965 sendt satellitter i kredsløb med deres Diamant-raket. I 1971 opsendte Storbritannien satellitten Prospero med deres Black Arrow-raket. Satellitterne vejede under 100 kg så seks europæiske lande og Australien, der lagde ørken til, gik sammen i ELDO (European Launcher Development Organization) for at udvikle den større løfteraket Europa. Vesttyskland udviklede Astris 3.-trinnet, Frankrig Coralie 2.-trinnet og Storbritannien Blue Streak 1.-trinnet; men hver for sig! Der var ingen tovholder i projektet og alle 11 Europa-raketter havnede i Stillehavet.
I 1972 skulle der være Olympiske Lege i München og Frankrig ønskede at Symphonie-tv-satellitten skulle vise OL i de tidligere franske kolonier. Amerikanerne nægtede at opsende kommercielle satellitter der kunne genere amerikanske indtægter, så Symphonie blev opsendt mod at den kun blev brugt til prøvebilleder.[1] Frankrig kunne ikke leve med at USA skulle bestemme hvad franske satellitter skulle bruges til så CNES blev sat til at udvikle en europæisk løfteraket. Andre europæiske lande deltog som juniorpartnere mens Frankrigs andel udgjorde 63% – Frankrig var tovholder.

Ariane er opkaldt efter Ariadne fra den græske mytologi fordi det er et mundret navn på mange sprog.

Data[2] Ariane 1 Ariane 2 Ariane 3 Ariane 4
startvægt 210 t 219 t 234 t 243-480 t
masse GTO 1,75 t 2,20 t 2,60 t 2,0-4,8 t
trykkraft 250 t 270 t 270 t 270-540 t
højde 47,4 m 49,0 m 49,0 m 59,0 m
opsendelser 11 6 11 116
succeser 9 5 10 113
1. opsendelse 24/12-1979 30/5-1986 4/8-1984 16/6-1988
  1. ^ Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Europa bliver en rummagt", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
  2. ^ "CNES data". Arkiveret fra originalen 23. januar 2008. Hentet 7. april 2008.

Developed by StudentB