Arnold Sommerfeld | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Arnold Johannes Wilhelm Sommerfeld 5. december 1868 Königsberg, Preussen |
Død | 26. april 1951 (82 år) München, Bayern, Tyskland |
Dødsårsag | Trafikulykke |
Gravsted | Nordfriedhof |
Nationalitet | Tysk |
Ægtefælle | Johanna Sommerfeld |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Albertus-Universität Königsberg |
Elev af | Niels Bohr, Ferdinand von Lindemann |
Medlem af | Burschenschaft Germania Königsberg, Royal Society (fra 1926), Sovjetunionens videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1929) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker |
Fagområde | Spektroskopi |
Deltog i | Første Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen (1895-1897), RWTH Aachen (1900-1906), Technische Universität Clausthal (1897-1900), Ludwig-Maximilians-Universität München (1906-1947) |
Arbejdssted | Aachen, München |
Elever | Peter Debye, Wojciech Rubinowicz, Werner Romberg, Hans Albrecht Bethe, Linus Pauling med flere |
Kendte værker | Forelæsninger over Teoretisk Fysik, Bohr-Sommerfeld atommodel, finstrukturkonstanten, Sommerfeld-nummer, Orr – Sommerfeld ligning med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Oersted-medaljen (1949), Matteucci-medaljen (1924), Foreign Member of the Royal Society (1926), Max Planck-medaljen (1931), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1931) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Arnold Sommerfeld (født 5. december 1868 i Königsberg, død 26. april 1951 i München) var en tysk fysiker, som var en pioner inden for atom- og kvantefysiken.
Sommerfeld fik sin doktorgrad i 1891 fra universitetet i Königsberg, hvor han studerede matematik. Efter sin habilitation i Göttingen, arbejdede Sommerfeld på Bergakademie Clausthal, det Tekniske Universitet i Aachen og universitetet i München.
I 1906 blev han tildelt en plads ved universitetet i Leiden. Fra 1916 arbejdede han på udviklingen af kvanteteorien, inden for rammerne af den såkaldte "gamle" kvanteteori, som hovedsagelig var baseret på atommodellen af Niels Bohr. I 1919 udgav han Atombau und Spektrallinien, et værk som blev anset som autoritativt indtil den "nye" kvanteteori blev udviklet i tyverne. I 1924 blev han tildelt Matteuccimedaljen.
Blandt Sommerfelds studerende indgår Hans Bethe, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, og hollænderen Peter Debye.
Han blev nomineret til nobelprisen i fysik 84 gange, men modtog aldrig prisen.[1][2]