Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede. Benzen-ringen i de aromatiske forbindelser er meget stabil sammenlignet med andre organiske molekyler.
Aromatiske forbindelser findes overalt i naturen, hvor de ofte giver anledning til en bestemt duft i forskellige planter. Deraf stammer navnet aromatisk.
Eksempler på heterocykliske aromatiske forbindelser er bl.a. puriner som f.eks. DNA-baserne A og G: adenin og guanin, pyrimidiner som f.eks. DNA-baserne T og C: thymin og cytosin og RNA-basen uracil, endvidere nikotin, tiamin (vitamin B1) og furan, som alle har kvælstof-, ilt- og/eller svovlholdige ringsystemer. Der findes også aromatiske dele i proteiner, f.eks. aminosyrerne tyrosin, fenylalanin, og histidin.
En aromatisk ring, er en ring af 6 carbonatomer med 3 dobbeltbindinger. Hvis der sættes en OH-gruppe på en aromatisk ring, har vi et stof som hedder phenol og som er et alkohol [kilde mangler].