Arthur Hastings | |
---|---|
Information | |
Skabt af | Agatha Christie |
Spillet af | Hugh Fraser |
Arbejde | Rancher, officer, sekretær |
Statsborgerskab | Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Arthur Hastings (født 1886, dødstidspunkt ukendt) er en fiktiv person i otte af Agatha Christies Hercule Poirot-romaner og 26 noveller. Under 1. verdenskrig er han kaptajn i den engelske hær. Navnet giver associationer til Slaget ved Hastings, 1066. Han bliver såret ved fronten og møder uventet "sin gamle ven" Poirot i 1916 på herregården "Styles". Herefter er han dennes assistent i ca. 7 år, inden han bliver gift og rejser til Argentina.[1] En række forretningsrejser tillader ham af og til at vende tilbage til England, hvor han igen assisterer Poirot. Efter 1937 deltager Hastings kun i romanen Poirots sidste sag Tæppefald. Han er tilføjet persongalleriet i flere tv-produktioner af Christies romaner, hvor han oprindelig ikke var blandt personerne.