Frederik af Danmark | |
---|---|
Arveprins af Danmark | |
Regent | 1772 – 1784 |
Ægtefælle | Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (g. 1774) |
Børn | |
Hus | Huset Oldenburg |
Far | Frederik 5. af Danmark |
Mor | Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Født | 11. oktober 1753 Christiansborg Slot, København |
Død | 7. december 1805 (52 år) Amalienborg Slot, København |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1753 |
Arveprins Frederik (Friderich) (11. oktober 1753 på Christiansborg – 7. december 1805 på Amalienborg) var en dansk prins, søn af Frederik V af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie som deres eneste fælles barn.[1] Arveprinsen var dansk-norsk tronfølger (efter sin halvbror Christian VII) 1766-68, indtil hans svigerinde, dronning Caroline Mathilde, nedkom med sønnen kronprins Frederik (VI). I 1772-84 var han faktisk regent for sin halvbror. Som regent stod den unge prins i skyggen af sin mor enkedronning Juliane Marie og sin tidligere lærer stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg.
Arveprins Frederik var gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Der var fire børn i ægteskabet: prinsesse Juliane Sophie, kong Christian VIII, prinsesse Louise Charlotte og arveprins Ferdinand.