Republikken Aserbajdsjan Azərbaycan Respublikası (aserbajdsjansk) | |
---|---|
Motto: Intet | |
Hovedstad og største by | Baku 40°22′N 49°53′Ø / 40.367°N 49.883°Ø |
Officielle sprog | Aserbajdsjansk |
Regeringsform | Statsbærende parti Præsidentialisme Republik |
Ilham Aliyev | |
Ali Asadov | |
Etableret | |
28. maj 1918 | |
28. april 1920 | |
• Uafhængighed af Sovjetunionen | 30. august 1991 (erklæret) 18. oktober 1991 (anerkendt) |
• Forfatningen vedtaget | 12. november 1995 |
Areal | |
• Total | 86.600 km2 (nr. 114) |
1,6 % | |
Befolkning | |
• Anslået 2021 | 10.282.283 [1] (nr. 89) |
• Tæthed | 105,8/km2 (nr. 103) |
BNP (KKP) | Anslået 2015 |
• Total | $116,639 mia.[2] |
• Pr. indbygger | $12.331[2] |
BNP (nominelt) | Anslået 2015 |
• Total | $87,763 mia.[2] |
• Pr. indbygger | $9.278[2] |
HDI (2013) | 0.747[3] (nr. 76) |
Valuta | Aserbajdsjanske manat (AZN ) |
Tidszone | UTC+4 |
UTC+5 | |
Kendings- bogstaver (bil) | AZ |
Luftfartøjs- registreringskode | 4K |
Internetdomæne | .az |
Telefonkode | +994 |
ISO 3166-kode | AZ, AZE, 031 |
Aserbajdsjan (azeri: Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (azeri: Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet har kystlinje mod øst til Kaspiske Hav og har mod nord grænse til Rusland, Georgien mod nordvest, Armenien og Tyrkiet mod vest og Iran i syd.
Landet blev oprindeligt selvstændigt, da det i 1918 erklærede sin selvstændighed fra den kortlivede Transkaukasiske Demokratiske Føderative Republik, der var opstået efter Det Russiske Kejserriges kollaps ved Oktoberrevolutionen i 1917. Den nye Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var den første sekulære stat, hvor hovedparten af befolkningen var muslimer.[4][5][6][7][8] Den Aserbajdsjanske Demokratiske Republik var dog kortlivet, og med støtte fra russiske bolsjevikker blev landet i 1920 omdannet til en sovjetrepublik under navnet Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og landet blev optaget i Sovjetunionen.[9]
Den nuværende Aserbajdsjanske republik erklærede sin selvstændighed den 30. august 1991[10] i forbindelse med Sovjetunionens opløsning samme år. Måneden efter erklærede den overvejende armenske befolkning i regionen Nagorno-Karabakh-regionen og syv omkringliggende distrikter sig for selvstændige som Republikken Artsakh.[11] Nagorno-Karabakh regionen anerkendes internationalt som en del af Aserbajdsjan, men har reelt fungeret som en de facto-stat siden afslutningen af den første Nagorno-Karabakh-krig i 1994.[12][13][14][15] Efter den anden Nagorno-Karabakh-krig i 2020 opnåede Aserbajdsjan kontrol med de syv distrikter og dele af Nagorno-Karabakh.[16]
Republikken Aserbajdsjan er en enhedsstat med semipræsidentialisme. Landets indbyggere, aserbajdsjanere, er et tyrkisk folk, og Aserbajdsjan er en del af Det tyrkiske råd og den Internationale Organisation for Tyrkisk kultur, TÜRKSOY. I Lankaran-provinsen nær grænsen til Iran bor der også repræsentanter af talysj-folket, som taler et nordvestligt iransk sprog. Landet har været medlem af Europarådet siden 2001.
97% af befolkningen er muslimer (overvejende shia),[17] men landets forfatning erklærer sig ikke til en bestemt religion, og landet er sekulært. Landet er et udviklingsland og ligger nr. 87 på UNDP's Human Development Index. Landet oplever (2010) høj økonomisk vækst,[18] befolkningen har en høj grad af læsefærdighed,[19] og der er i landet en beskeden arbejdsløshed.[20] Landet er et demokrati, men det regerende parti, Det nye Aserbajdsjanske Parti, der har været ved magten siden 1993, er beskyldt for sin autoritære ledelsesstil, der bl.a. indebærer forfølgelse af politiske modstandere, ligesom der er kritik af landets overholdelse af menneskerettigheder, herunder særlig indskrænkninger i pressefriheden.[21]
Aserbajdsjan har et areal på 86.600 km² og har 10.145.212(2021) indbyggere. Hovedstaden er havnebyen Baku, og andre store byer er Gandja og Sumgait.
On May 27, the Democratic Republic of Azerbaijan (DRA) was declared with Ottoman military support. The rulers of the DRA refused to identify themselves as [Transcaucasian] Tatar, which they rightfully considered to be a Russian colonial definition. (...) Neighboring Iran did not welcome the DRA's adoption of the name of "Azerbaijan" for the country because it could also refer to Iranian Azerbaijan and implied a territorial claim.
(...) whenever it is necessary to choose a name that will encompass all regions of the Republic of Azerbaijan, name Arran can be chosen. But the term Azerbaijan was chosen because when the Azerbaijan republic was created, it was assumed that this and the Persian Azerbaijan would be one entity because the population of both has a big similarity. On this basis, the word Azerbaijan was chosen. Of course right now when the word Azerbaijan is used, it has two meanings as Persian Azerbaijan and as a republic, its confusing and a question arises as to which Azerbaijan is talked about.
Until 1918, when the Musavat regime decided to name the newly independent state Azerbaijan, this designation had been used exclusively to identify the Iranian province of Azerbaijan.
The region to the north of the river Araxes was not called Azerbaijan prior to 1918, unlike the region in northwestern Iran that has been called since so long ago.
Indicative of general regional trends and a natural reemergence of previously oppressed religious identity, an increasingly popular ideological basis for the pursuit of political objectives has been Islam.... The government, for its part, has shown an official commitment to Islam by building mosques and respecting Islamic values... Unofficial Islamic groups sought to use aspects of Islam to mobilize the population and establish the foundations for a future political struggle.... Unlike Turkey, Azerbaijan does not have the powerful ideological legacy of secularism... the conflict with Armenia has bred frustration that is increasingly being answered by a combined Islamic and nationalist sentiment, especially among younger people... All major political forces are committed to secularism and are based, if anything, on a nationalist agenda.