Aserbajdsjans Grand Prix 2017

   Aserbajdsjan Aserbajdsjans Grand Prix 2017
Information
Løb 8 af 20 i Formel 1 2017.
Dato 25. juni 2017
Officielle navn 2017 Formula 1 Azerbaijan Grand Prix
Sted Baku, Aserbajdsjan
Bane Baku City Circuit
6,003 km
Distance 51 omgange / 306,049 km
Vejr Tørt
Pole Position
Kører Storbritannien Lewis Hamilton Mercedes
Tid 1.40,593
Hurtigste omgang
Kører Tyskland Sebastian Vettel Ferrari
Tid 1.43,441 på omgang 47 (omgangsrekord)
Podium
1. plads Australien Daniel Ricciardo Red Bull-TAG Heuer
2. plads Finland Valtteri Bottas Mercedes
3. plads Canada Lance Stroll Williams-Mercedes

Aserbajdsjans Grand Prix 2017 (officielt navn: 2017 Formula 1 Azerbaijan Grand Prix) var et Formel 1-løb som blev afholdt 25. juni 2017 på Baku City Circuit i Baku, Aserbajdsjan. Det var det ottende løb i 2017-sæsonen, og det første Aserbajdsjans Grand Prix. Der blev dog kørt et Formel 1-løb på samme bane i 2016, men da under navnet Europas Grand Prix 2016.

Løbet blev vundet af Daniel Ricciardo fra Red Bull, efter et kaotisk løb med flere ulykker, hvor safety caren var ude tre gange, og løbet blev også rødflaget en periode for at få ryddet banen. Andenpladsen gik til Valtteri Bottas fra Mercedes GP, mens tredjepladsen gik til Lance Stroll fra Williams, som tog sin allerførste podieplads.[1]

Sebastian Vettel og Lewis Hamilton, som havde første- og andenpladsen i kørermesterskabet før løbet, kolliderede under en safety car-periode, og Vettel fik senere en 10 sekunders stop-go-straf for hændelsen. Hamilton på sin side måtte tage et ekstra pitstop for at skifte en ødelagt hovedbeskyttelse. Som følge af dette faldt begge ud af podieplaceringerne de så ud til at ligge an til, og kom i mål som henholdsvis nummer fire og fem.[1]

  1. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet AS130377

Developed by StudentB