Asiatisk Kompagni

Det Kongelige Octroyerede
Danske Asiatiske Kompagni
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
Brancheeksport, Kolonialvarer
Grundlagt1730
HovedsædeChristianshavn
Asiatisk Kompagnis bygning fra 1738 på Christianshavn.
Asiatisk Kompagnis bygning Christianshavn.

Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Kompagni eller blot Asiatisk Kompagni var det største af den danske merkantilismes store handelskompagnier. Det blev stiftet i 1730 med kongelig oktroj fra 1732 til afløsning for det Ostindiske Kompagni og fik 40 års monopol på dansk handel øst for Kap Det Gode Håb. Det fik ansvaret for handel med og forvaltninge af kolonien i Trankebar og med Trankebar som udgangspunkt oprettedes i 1750-erne en række "loger" andre steder i Indien. I Bengalen oprettedes således Frederiksnagore (eller: Serampore), og på Malabarkysten Calicut og College (nu Kolachal og tidl. Colachel). I 1777 overtog staten (Det kgl. ostindiske guvernement) territorierne og andre aktiver i Ostindien. Handelen på området var da allerede givet fri. Asiatisk Kompagni fortsatte i den "florissante" periode som handelskompagni med handelen på Kina. Det havde efter 1772 eneretten på handel hermed. Kompagniet havde meget store omkostninger til Frederik 5.s rytterstatue (af Saly) på Amalienborg Slotsplads. Kompagniet led kraftigt under Englandskrigene 1807-1814 og blev afviklet over en længere periode og endeligt likvideret 1843-1845.

Det havde hovedsæde på StrandgadeChristianshavn i en bygning opført af Philip de Lange. Bygningen anvendes i dag af Udenrigsministeriet, og kendes i daglig tale om navnet "Philip De Langes Palæ". Bygningens fortid som hovedkvarter for Asiatisk Kompagni afspejler sig ved, at både den og ministeriet har adresse på Asiatisk Plads i København.


Developed by StudentB