Ask og Embla

Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen.

Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.

Ask og Embla var træstammer (formentlig af ask og elm), som lå og skurede i strandkanten. Odin kom forbi sammen med to andre guder – Høner og Lødur. De tre guder gav træstammerne ånde, vilje og skønhed.

Fortællingen om Ask og Embla findes i Vølvens spådom (Völuspá) og Gylfaginning. Ifølge Gylfaginning var de tre guder Odin, Vile og Ve.


Developed by StudentB