Back Asma Afrikaans Asma AN ربو Arabic ربو ARZ হাঁপানি Assamese Asma AST दमा AWA Bronxial astma Azerbaijani آسم AZB Ҡурылдай астмаһы Bashkir

Astma

Asthma
Klassifikation
Spirometre til diagnosering af astma.[1]
Information
NavnAsthma
Medicinsk fagområdeimmunologi,
lungemedicin Rediger på Wikidata
Genetisk associationIL13, SMAD3, SLC30A8, SLC22A5, PSAP, RORA, ACO1, ERBB4, GAB1, HLA-DQA1, IGSF3, IL2RB, IL6R, MKLN1, NOTCH4, PBX2, PDE4D, PRKG1, IL18R1, IL1RL1, XPR1, RAD50, C6orf10, RAP1GAP2, FBXL7, ABI3BP, CTNNA3, KLHL5, GSDMB, HPSE2, IKZF4, ZNF665, IL33, PYHIN1, CDHR3, GSDMA, C5orf56, ATG3, COL22A1 Rediger på Wikidata
SKSDJ45
ICD-10J45
ICD-9493
OMIM600807
DiseasesDB1006
MedlinePlus000141
eMedicinearticle/806890
ICD-9-CM493,
493.9 Rediger på Wikidata
Patientplusbronchial-asthma Rediger på Wikidata
MeSHD001249 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene. Almindelige symptomer er åndenød, hoste, trykken for brystet og stakåndethed.[2] Der er også besværet vejrtrækning og spasmer i vævet i luftvejsvæggene.[3]

Astma skyldes genetiske og miljømæssige faktorer.[4] Diagnosen baseres som regel på symptomer, reaktion på behandlingen og lungefunktionsmåling med spirometri.[5] Klinisk klassificeres den efter symptomernes frekvens, forceret ekspirationsvolumen på et sekund (FEV1), dvs. den mængde luft patienten kan puste ud i løbet af det første sekund, og peak flow-målinger.[6] Astma kan også klassificeres som atopisk (udefra virkende) eller ikke-atopisk (indefra virkende),[7] hvor atopi henviser til et anlæg for at udvikle type-1-hypersensitivitet.[8]

Akutte symptomer behandles med inhalation af beta-2 agonister (f.eks. salbutamol) og orale kortikosteroider, typisk binyrebarkhormon.[9] I meget alvorlige tilfælde gives intravenøse kortikosteroider, magnesiumsulfat og det kan være nødvendigt at indlægge patienten.[10] Symptomerne kan forebygges ved at undgå udløsende faktorer som allergener[11] og irritationskilder og ved inhalation af kortikosteroider.[12] Langtidsvirkende beta-agonister (LABA) eller leukotrienantagonister kan anvendes sammen med inhalerede kortikosteroider, hvis astmaen stadig ikke kommer under kontrol.[13] Forekomsten af astma er steget betydeligt på verdensplan siden 1970'erne.

I 2011 var der 235–300 millioner astmapatienter i verden[14][15], og sygdommen var skyld i 250.000 dødsfald årligt.[15]

  1. ^ GINA 2011, s. 18
  2. ^ British Guideline 2009, s. 4
  3. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 11–12
  4. ^ Martinez FD (2007). "Genes, environments, development and asthma: a reappraisal". Eur Respir J. 29 (1): 179-84. doi:10.1183/09031936.00087906. ISSN 0903-1936. PMID 17197483.
  5. ^ Lemanske RF, Busse WW (februar 2010). "Asthma: clinical expression and molecular mechanisms". J. Allergy Clin. Immunol. 125 (2 Suppl 2): S95-102. doi:10.1016/j.jaci.2009.10.047. PMC 2853245. PMID 20176271.
  6. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Yawn2008
  7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet RobbinsCotran2010
  8. ^ Stedman's Medical Dictionary (28 udgave). Lippincott Williams and Wilkins. 2005. ISBN 0-7817-3390-1.
  9. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 214
  10. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 373–375
  11. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 169–172
  12. ^ GINA 2011, s. 71
  13. ^ GINA 2011, s. 33
  14. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet WHO2011
  15. ^ a b GINA 2011, s. 3

Developed by StudentB