Atlanta Braves

Et blik ud over banen på Turner Field, Atlanta Braves' hjemmebane

Atlanta Braves er et amerikansk baseballhold fra Atlanta, Georgia. De spiller i East Division i National League. Deres stadion hedder Turner Field.

Atlanta Braves vandt 11 divisionsmesterskaber i træk i East Division fra 1995 til 2005, hvilket er rekord. Selvom de kun vandt én World Series-titel i dette tidsrum, betragtes de derfor generelt som et af National Leagues stærkeste hold. Braves' succes skyldes i høj grad deres evne til at omstille sig samt deres gode talentudviklingssystem.

Holdets historie går helt tilbage til 1871, hvor holdet blev stiftet i Boston, og det har gennem tiden været kendt under et utal af navne, hvoraf de mest gængse var Boston Braves og siden Milwaukee Braves, som holdet hed fra 1953 til 1965. I 1966 flyttede holdet til dets nuværende geografiske placering og blev derefter kaldt Atlanta Braves. I alt har Braves vundet 17 ligamesterskaber og 16 divisionstitler. Desuden er det blevet til World Series-sejre i 1914, 1957,1995 og 2021.


Developed by StudentB