Atombombningen af Hiroshima og Nagasaki | |||||
---|---|---|---|---|---|
Del af 2. Verdenskrig | |||||
Paddehatteskyerne over Hiroshima (venstre) og Nagasaki (højre) |
|||||
|
|||||
Parter | |||||
USA | Japan | ||||
Styrke | |||||
509th Composite Group[1] | |||||
Tab | |||||
12 amerikanske krigsfanger[kilde mangler] | Cirka 70.000 – 120.000 (Hiroshima)[2] og cirka 30.000 (Nagasaki)[3] |
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var de to atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 af den amerikanske hærs flystyrker[1]. Bomberne havde hver en sprængkraft svarende til 15-20.000 tons konventionelt sprængstof, TNT[4]. Det samlede tab af menneskeliv for de to byer over de første fire måneder opgøres til mellem 150.000 og 250.000 personer[5] , både som direkte følge af brande og trykbølgens fysiske ødelæggelser, og som følge af ubehandlede skader og strålesyge[6].
Hos de overlevende er der observeret en forhøjet risiko for kræft på op til 0,5 %[7], andre DNA-mutationer og en dødelighed som er 4,3 – 7,2 % højere end i den generelle befolkning[8]. Overlevende af atombomberne kaldes i Japan for hibakusha, et ord der direkte kan oversættes som mennesker påvirket af bombe[9]. Bombningerne er første og eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i krig.