August von Kotzebue Tysk litteratur Oplysningstiden/Romantikken | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Friedrich Germanus |
Født | August Friedrich Ferdinand von Kotzebue 3. maj 1761 Weimar, Thüringen, Tyskland |
Død | 23. marts 1819 (57 år) Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland |
Dødsårsag | Knivstikkeri |
Gravsted | Hauptfriedhof Mannheim |
Nationalitet | Tysk |
Far | Levin Kotzebue |
Mor | Christine Kotzebue |
Søskende | Karoline Ludecus |
Ægtefæller | Friederike von Essen, Kristina Gertruda von Krusenstern, Wilhelmine von Kotzebue |
Børn | Paul Demetrius Kotzebue, Moritz von Kotzebue, Wilhelm von Kotzebue, Karl von Kotzebue, Otto von Kotzebue, Alexander von Kotzebue, Wilhelmine Friederike von Krusenstern, August von Kotzebue, Wilhelm von Kotzebue, Friedrich Wilhelm von Kotzebue |
Familie | Johann Karl August Musäus |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena, Wilhelm-Ernst-Gymnasium Weimar |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Selvbiograf, historiker, dramatiker, forfatter, advokat, digter |
Kendte værker | Der Wildfang, Menschenhass und Reue, Die Indianer in England, Adelheid von Wulfingen : Ein Denkmal der Barbarey des dreyzehnten Jahrhunderts, Das merkwürdigste Jahr meines Lebens |
Genre | Skuespil |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
August Friedrich Ferdinand von Kotzebue (født 3. maj 1761 i Weimar, død 23. marts 1819 i Mannheim (myrdet)) var en tysk forfatter og dramatiker.
En af Kotzebues bøger blev brændt under Wartburg festivalen i 1817. Han blev i 1819 myrdet af den religiøse mystiker Karl Ludwig Sand, der tillige var et militant medlem af de tyske studentersammenslutninger, Burschenschaften. Mordet var den direkte anledning til, at Metternich udstedte Karlsbader-beslutningerne samme år, der opløste Burschenschaften og kraftigt indskrænkede friheden for pressen og universiteterne.
Han var en særdeles produktiv dramatiker, der skrev mere end 200 stykker. Hans popularitet på den europæiske teaterscene var uden fortilfælde og kan tilskrives et utilsløret instinkt for teatret, hvor hans teknik har øvet indflydelse på den moderne dramatik.