Azorerne

NASA-satellitbillede af 2 af Açorernes 9 øer: Flores (venstre,nord) og Corvo (højre,syd) (2003).
NASA-satellitbillede af Açorerne maj 2003. I vest mangler øerne Flores og Corvo. Fra venstre til højre: Faial, Pico, Sao Jorge, Graciosa (nord), Terceira, Sao Miguel og Santa Maria.

Azorerne eller Acorerne (portugisisk: Açores) er en portugisisk øgruppe i Atlanterhavet, ca. 1.500 km fra Lissabon og ca. 3.900 km fra Nordamerikas østkyst. Området er en autonom region under Portugal.

De ni øer, som udgør Azorerne, er spredt ud over et område på mere end 600 km i diameter. Alle øerne er af vulkansk oprindelse. Øernes højeste punkt, vulkanen Montanha do Pico som er 2.351 m. høj, er samtidig Portugals højeste bjerg.

De ni øer er São Miguel, Terceira, Santa Maria, Faial, Pico, Graciosa, São Jorge, Flores og Corvo. Den største by er Ponta Delgada på São Miguel med ca. 68.000 indbyggere. Der findes fire andre større byer, Ribeira Grande på São Miguel, Angro do Heroismo og Praia de Vitoria på Terceira og Horta på Faial. De ni øer har i alt ca. 245.000 indbyggere.

De vigtigste erhverv er landbrug, kvæghold, fiskeri og turisme. Indtil 1984, hvor den sidste hvalfabrik i Sao RochePico lukkede var hvalfangst efter kaskelotter også vigtigt for Azorerne. USA har en militærbase på Terceira. Azorerne har eget parlament og lokalregering.


Developed by StudentB