Albummet blev mødt med international anerkendelse fra musikkritikere, der roste Blunt for hans stemme og sangskrivning. Det startede ud i den lave ende af UK Albums Chart i det første par måneder efter udgivelsen, men blev en international succes efter udgivelsen af den tredje single, "You're Beautiful", der blev et stort hit i sommeren 2005. Back to Bedlam var det bedst sælgende album i Storbritannien i 2005 med over 2,4 million solgte eksemplarer.[10] I december 2009 var albummet blevet certificeret 10x platin af British Phonographic Industry for over 3 millioner solgte eksemplarer, hvlket gjorde det til det bedst sælgende album i Storbritannien i 2000'erne.[11] I 2011 blev det overgået af Amy WinehousesBack to Black som det bedst sælgende album i 2000-tallet i Storbritannien.[12]Back to Bedlam er i øjeblikket det 16. bedst sælgende album i Storbritannien, og i 2015 havde det solgt 3,31 millioner eksemplarer her,[13] og mere end 11 millioner eksemplarer på verdensplan.[14]