Bag Spejlet | |
---|---|
Originaltitel | Through the Looking-Glass, and What Alice Found There |
Forfatter | Lewis Carroll |
Illustrator | John Tenniel |
Land | England |
Sprog | Engelsk |
Genre(r) | Børnebog |
Forlag | Macmillan |
Udgivelsesdato | 1871 |
Sider | 224 sider |
Forgænger | Alice i Eventyrland |
Bag spejlet (originaltitel: Through the Looking-Glass, and What Alice Found There) (1871) er en børnebog skrevet af Lewis Carroll. Bogen er en efterfølger til Alice i Eventyrland (1865). Selvom Bag Spejlet ikke indeholder henvisning til begivenhederne i den tidligere bog, fungerer temaerne og stederne som en slags spejlbillede af Eventyrland.
Hvor Alice i Eventyrland, som begynder i en udendørs scene i den varme maj måned – 4. maj[1], bruger hyppige ændringer i størrelse som virkemidler i en del af historien og bygger på billedsproget i kortspil, så indledes Bag Spejlet indendørs på en snehvid, vinterkold nat, præcis seks måneder senere – 4. november (dagen før Guy Fawkes Night)[2]. I Bag Spejlet bruges hyppige ændringer i tid og rumlige retninger som del af historien, og der bygges dertil på billedsproget i skakspillet. I bogen findes en del spejltemaer – fx modsætninger, tid der går baglæns.