Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok) กรุงเทพฯ กรุงเทพมหานคร | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Thailand | ||
Guvernør | Aswin Kwanmuang | ||
Region | Centrale Thailand | ||
Grundlagt | 1621 | ||
Postnr. | 10### | ||
Telefonkode | 02 | ||
UN/LOCODE | THBKK | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 5.676.648 (2018)[1] | ||
- Areal | 1.569 km² | ||
- Befolkningstæthed | 3.619 pr. km² | ||
Metroregion | 15.645.000 (2016)[2] | ||
- Areal | 7.761,5 km² | ||
- Befolkningstæthed | 2.015,71 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC+7 | ||
Højde m.o.h. | 2 m | ||
Hjemmeside | www.bangkok.go.th | ||
Oversigtskort | |||
Bangkok (officielt Krung Thep Maha Nakhon - thailandsk กรุงเทพฯ กรุงเทพมหานคร - i daglig tale oftest forkortet til Krung Thep, og officielt internationalt navn Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok)[3]) er Thailands hovedstad.[4][5][6] Byens officielle navn kan oversættes til "Englenes Storslåede By" eller i kort daglig tale som "Englenes By".
Byen ligger på østsiden af floden Chao Phraya og har 5.588.222 indbyggere, ifølge folketælling i 2020, heraf 2.570.572 mænd og 2.917.004 kvinder, samt 100.346 udlændinge (indbyggertallet er reelt højere, da mange er registreret som fastboende i deres hjemprovins).[7] Krung Thep Maha Nakhon udgør en af Thailands 77 provinser og er en af de hurtigst voksende byer i verden. Hovedstaden med forstæder er med sine 15.645.000 (2016)[2] indbyggere en af de 25 befolkningsrigeste byer i verden.