Baruch de Spinoza Vestlig filosofi Det 17. Århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. november 1632 Amsterdam, Holland |
Død | 21. februar 1677 (44 år) Haag, Holland |
Dødsårsag | Tuberkulose |
Gravsted | Nieuwe Kerk |
Far | Miguel de Espinoza |
Mor | Hanna Debora Marques |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Franciscus van den Enden |
Medlem af | Collegiants[1] (1660-1663) |
Beskæftigelse | Teolog, politolog, grammatiker, bibeloversætter, filosof, grinder of lenses[2] |
Fagområde | Etik, Metafysik |
Arbejdssted | Rijnsburg (1663-1663), Haag (1669-1677), Amsterdam (1660-1660), Voorburg (1663-1669) |
Elever | Gottfried Wilhelm Leibniz |
Kendte værker | Conatus[3], Etik |
Skole/tradition | Rationalisme |
Påvirket af | Hobbes, Descartes, Platon, Francis Bacon, Aristoteles |
Har påvirket | Hegel, Marx, Davidson, Schopenhauer, Deleuze, Einstein, Fichte, Leibniz, Goethe, Nietzsche, Wittgenstein, Althusser, Hardt, Negri, Fromm, Santayana, Schelling, Bookchin, Kant |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Hans jødiske familie emigrerede fra Portugal pga. Inkvisitionen og søgte tilflugt i Nederlandene, som var et af de mest liberale lande i verden. Han betragtes som en af de store rationalistiske filosoffer i det 17. århundrede.
Spinoza talte spansk, portugisisk, flamsk og hebraisk, men skrev på latin. Han fordybede sig i matematik og værker af Kopernikus, Kepler, Galilei, Hobbes og Descartes.