Begravelse

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel omhandler en gravlæggelse. Opslagsordet har også en anden betydning, se begravelse (typografi).
Billede fra kirkelig begravelse i Polen 1996, som i vid udstrækning minder om en traditionel dansk begravelse

Begravelse er at begrave en død. Ved en begravelse (eller jordefærd) sænkes liget i jorden på et gravsted. En ceremoni kan markere begivenheden, men er ikke nødvendig for at handlingen kaldes en begravelse. En begravelse er ofte en religiøs ceremoni og varierer efter religionen; i kristne lande i begraves den afdøde almindeligvis i en ligkiste.

En bisættelse eller ligbrænding. er et almindeligt alternativ til begravelse. Efter ceremonien kremeres liget (brænding på et krematorium), hvorefter asken samles i en urne, der typisk nedsættes i et gravsted nogle dage efter.

Gravstedet vælges af de pårørende eller efter afdødes ønske i et begravelsestestamente (den sidste vilje)). Begravelse eller ligbrænding skal normalt finde sted senest otte dage efter dødens indtræden. Den lokale begravelsesmyndighed kan i særlige tilfælde rykke fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra otte til 14 dage uden embedslægens samtykke. Skal fristen forlænges yderligere, skal det forelægges embedslægerne i regionen.


Developed by StudentB