Belize

Belize
Belizes nationalvåben
Nationalvåben
MottoSub umbra floreo
HovedstadBelmopan
17°15′N 88°46′V / 17.250°N 88.767°V / 17.250; -88.767
Største byBelize City
Officielle sprogEngelsk
RegeringsformKonstitutionelt monarki
• Konge
Charles 3. af Storbritannien
Froyla Tzalam
Johnny Briceño
Uafhængighed
• Fra Storbritannien
21. september 1981
Areal
• Total
22.966 km2
• Vand (%)
0,7%
Befolkning
• Anslået
374.681 (2017)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
16,3/km2
BNP (nominelt)USD 2,49 mia. (2021)[2], USD 2,82 mia. (2022)[3] Rediger på Wikidata
ValutaBelizisk dollar (BZD)
TidszoneUTC-6
UTC-6
Kendings-
bogstaver (bil)
BH
Luftfartøjs-
registreringskode
V3
Internetdomæne.bz
Telefonkode+501
ISO 3166-kodeBZ, BLZ, 084

Belize (på spansk normalt Belice) er en suveræn stat i Mellemamerika. Belize ligger ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd. Mod øst over den Honduranske Golf ligger Honduras i en afstand af 75 km, hvor landene er tættest hinanden.

Belize har et areal på 22.966 km² og har 374.681(2017)[1] indbyggere. Belize er det eneste engelsktalende land i Centralamerika, og landet var tidligere kendt som Britisk Honduras. Dets nuværende navn stammer fra Belize City og Belize-floden. Belize City er landets eneste større by, og har desuden landets vigtigste havn og er dets tidligere hovedstad. Den nuværende hovedstad hedder Belmopan.

Belize er et konstitutionelt monarki med Charles 3. som konge og statsoverhovede. Han repræsenteres i det daglige af en generalguvernør, mens Belizes premierminister er regeringsleder.

I det Caribiske Hav ud for Belize ligger Belize barriererev, verdens andenstørste koralrev. Som en anden seværdighed kan nævnes grotten Actun Tunichil Muknal.

Belize er hjemsted for et af de få jaguarreservater i verden og utallige mayaruiner, hvor den mest kendte er Altun Ha. Mange af ruinerne er endnu ikke blevet udgravet.

  1. ^ a b World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
  2. ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).

Developed by StudentB