Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf. randdatoer)).
Den stadige konflikt mellem idealer og praktiske foranstaltninger gjorde Benedikts Regel mulig i praksis på nedfældelsestidspunktet (dekonstruktion).
Benedikts Regel er ikke unik, men én blandt ca. 30. Men den bliver fra 800-tallet den dominerende under karolingernes herredømme og reformering af kirken.