Benito Mussolini | |
---|---|
40. premierminister i Italien | |
Embedsperiode 31. oktober 1922 – 25. juli 1943 | |
Monark | Victor Emanuel III |
Foregående | Luigi Facta |
Efterfulgt af | Pietro Badoglio (Provisionel militær regering) |
Første marskal af imperiet | |
Embedsperiode 30. marts 1938 – 25. juli 1943 | |
Foregående | Pietro Badoglio |
Duce i Salò-republikken | |
Embedsperiode 23. september 1943 – 26. april 1945 | |
Personlige detaljer | |
Født | 29. juli 1883 Varano di Costa, Predappio, Forlì, Italien |
Død | 28. april 1945 (61 år) Giulino di Mezzegra, Italien |
Dødsårsag | Skudsår |
Gravsted | Cimitero Maggiore di Milano, Mussolinis krypt |
Nationalitet | Italiener |
Politisk parti | Partito Fascista Repubblicano (1943-1945) Partito Nazionale Fascista (1921-1943) Partito Socialista Italiano (1901-1914) |
Ægtefælle(r) | Rachele Mussolini |
Partner | Bianca Ceccato[1] Margherita Sarfatti Clara Petacci (1932-1945) Ida Dalser (1914-1915) |
Mor | Rosa Maltoni |
Far | Alessandro Mussolini |
Uddannelsessted | Université de Lausanne |
Profession | Politiker, Journalist |
Religion | Konvertere til den Romerskkatolske kirke i 1927, før det ingen |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Benito Amilcare Andrea Mussolini også kaldet Il Duce (født 29. juli 1883, død 28. april 1945) var en italiensk diktator (1922-43) og leder af det fascistiske parti.
Mussolini var først socialist, men blev ekskluderet af partiet da han gik ind for Italiens deltagelse i 1. verdenskrig. I 1919 grundlagde han den fascistiske bevægelse og terroriserede arbejdere og faglige organisationer. Han fik støtte af borgerskabet og storkapitalen. I 1921 stiftede han det fascistiske parti, og efter marchen mod Rom blev han regeringschef.
Mussolini skabte den fascistiske stat med statsterror og propaganda. Ved karisma, total kontrol med medierne og mistænkeliggørelse af politiske rivaler nedbrød han det demokratiske samfundssystem og skabte en korporativ stat.
Han indgik forlig med Vatikanstaten og bragte en gammel konflikt til ophør. Udenrigspolitisk var han imperialist og drømte om et italiensk imperium omkring Middelhavet som Romerrigets. Han erobrede Abessinien 1935-36 og støttede Franco i Den Spanske Borgerkrig. I 1936 tilsluttede han sig Berlin-Rom-Aksen og indgik et nært samarbejde med Hitler. I 1939 besatte Italien Albanien, men holdt sig tilbage ved 2. verdenskrigs udbrud. Under Slaget om Frankrig i 1940 gik Italien ind i krigen på Tysklands side, da det stod klart at tyskerne ville vinde. Den italienske krigsførelse blev imidlertid ikke nogen succes, og specielt de nordafrikanske og græske felttog blev en katastrofe.
Efter den allierede landgang på Sicilien blev Mussolini styrtet ved et møde i Det Fascistiske Storråd i juli 1943 og interneret. Han blev befriet allerede i september ved en dristig luftaktion af tyske SS-tropper og blev af tyskerne indsat som regeringschef for en marionetregering i det nordlige tyskbesatte Italien.
I april 1945 forsøgte Mussolini at flygte til Schweiz, men blev pågrebet og skudt af italienske partisaner i nærheden af Comosøen. Derefter blev liget fragtet til pladsen Piazzale Loreto hvor han, sammen med blandt andre elskerinden Claretta Petacci og en gruppe anholdte fascister, hængtes med hovedet nedad fra tagkonstruktionen på en benzinstation.