Back Berlynse Muur Afrikaans Berliner Mauer ALS የበርሊን ግድግዳ Amharic Muro de Berlín AN جدار برلين Arabic سور برلين ARZ Muriu de Berlín AST Berlin divarı Azerbaijani Берлин диуары Bashkir Берлінская сцяна Byelorussian

Berlinmuren

Berlinmuren
Berliner Mauer (Die Mauer)
Berlin (DDR)

Berlinmuren ved Bethaniendamm i (1986)
Type Grænsebevogtning


Bygget 1961 (1961)
I brug 1961-1989
Nedrevet 1989
Aktuel
tilstand 		Nedrevet

Kort over Vest-og Østberlin, grænseovergange, metro-netværk.[1]
"Arbejderklassens kampgrupper" lukker grænsen, hvor Muren skal rejses. 13. august 1961.
Filmavis fra Berlinmurens etårsdag i 1962.
Hjørnet Ackerstraße-Bernauer Straße i 1963 og 2011 - med og uden Muren.
Det berømte You are leaving the American sector. "De forlader den amerikanske sektor."
Muren og ingenmandsland, set fra Axel Springer-bygningen, 1984.
Muren og ingenmandsland med spærrer og vagttårn, 1977.
En ældre kvinde vinker over Muren.

Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur", i Vesttyskland Schandmauer,[2] skammens mur) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn, som myndighederne i Østtyskland lod rejse fra søndag den 13. august 1961 omkring det daværende Vestberlin. Dagen kaldes Stacheldrahtsonntag (pigtrådssøndag). Muren gik tværs igennem byen og var 45,1 kilometer lang.

De fire vindende magter i Anden Verdenskrig mod Hitlers tyske nazistiske regime - Sovjetunionen, USA, Storbritannien og Frankrig - havde ved Potsdam-traktaten i 1945, umiddelbart efter krigens afslutning, indgået aftale om en opdeling af Stortyskland i fire besættelsesområder, herunder også hovedstaden Berlin. Der blev også aftalt en afmilitarisering og demokratisering af hele Tyskland, men udviklingen af Den Kolde Krig igangsatte store politiske og militære spændinger, som ledte til Tysklands deling og i 1961 herunder også opførelsen af Berlinmuren. Et ofte fremført synspunkt er, at hovedhensigten med Berlinmuren ikke var hverken militær eller sikkerhedspolitisk, men simpelthen at forhindre et stadigt stigende antal DDR-borgere i at krydse grænsen til Vesttyskland.

Muren blev bevogtet af soldater fra DDRs hær med ordre om at åbne ild mod enhver, der forsøgte at komme ulovligt ind i Vestberlin. Fra DDRs oprettelse i 1949 og til Berlinmuren blev påbegyndt som afspærringer natten mellem lørdag den 12. og søndag den 13. august 1961, havde 2.686.942 personer forladt DDR, tilsvarende en syvendedel af landets befolkning.[3] Fra Berlinmuren blev bygget til og med 1988 forlod 605.000 DDR, 383.000 efter ansøgning. Muren blev bevogtet af syv vagtregimenter, hver bestående af 1.000-1.200 elitesoldater. Fra 1971 havde soldaterne ordre til at skyde på flygtninge for at dræbe.[4]

Berlinmuren stod i 28 år som symbol på den kolde krigs splittelse af Europa. Grænsen blev genåbnet kort før midnat torsdag den 9. november 1989, og murens fald igangsatte - og blev symbol for - Tysklands genforening.[5] I dag er muren væk bortset fra mindesmærker med enkelte, små dele af den oprindelige mur og markeringer i fx vejbanen eller i fortov, hvor den oprindelige mur stod.

  1. ^ (interaktivt kort)
  2. ^ Die Schandmauer - DER SPIEGEL 32/2001
  3. ^ Berlinmuren – Store norske leksikon
  4. ^ Berlinmuren | faktalink
  5. ^ Berlinmuren: Før, under og etter murens fall | historienet.no

Developed by StudentB