Billed-Bladet (stiliseret BILLED-BLADET) er "Danmarks royale ugeblad", der er udkommet siden 5. april 1938.
BILLED-BLADET beskæftiger sig hovedsageligt med nyheder om og historier relateret til kongehuset, men indeholder også masser af artikler om danske og udenlandske kendte og kongelige – samt et stort TV-blad. Med sit oplag på 172.052 eksemplarer[1] ugentligt er det Danmarks største billedugeblad.
Oprindelig blev Billed-Bladet lanceret og drevet af Det Berlingske Officin som det danske modstykke til det amerikanske LIFE med sort-hvidt illustrationsmateriale (og ikke så meget sladder) trykt i dybtryk på Husumtryk A/S, der var ejet af Det Berlingske Officin.
Ugebladets journalister bliver i stor udstrækning benyttet som kongelige eksperter af andre medier. Bladet er også kendt som "Danmarks Royale Ugeblad".
Billed-Bladet ejes af Aller-koncernen, som også ejer bl.a. Se og Hør. Bladet har Annemette Krakau som chefredaktør, og udkommer hver torsdag.