Birmingham Birmingham | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Storbritannien | ||||
Borgmester | Yvonne Mosquito | ||||
Grundlagt | 600-tallet | ||||
Postnr. | B | ||||
Telefonkode | 121 | ||||
UN/LOCODE | GBBHM | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 1.137.100 (2017) | ||||
- Areal | 268 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 4.247 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC±00:00 UTC+1 (sommertid) | ||||
Højde m.o.h. | 140 m | ||||
Hjemmeside | www.birmingham.gov.uk | ||||
Oversigtskort | |||||
Birmingham er en by og storbyområde i West Midlands, England, med 1.137.100(2017) indbyggere, hvilket gør det til den næststørste by i Storbritannien.[1][2][3][4] Den er centrum for West Midlands konurbation, som er det tredjemest befolkede område i Storbritannien, med en estimeret befolkning på 2.440.986 i 2011.[5] Det større Birmingham metropolitan area er det andetstørste i Storbritannien, hvor befolkningen er på 3,7 millioner. Birmingham bliver ofte kaldt Englands anden by. [6][7][8]
Det er en købstad fra middelalderen, men særligt i 1700-tallet og under den efterfølgende industrielle revolution skete der en stor udvikling inden for både videnskab, teknologi og økonomi i byen, der producerede en række innovationer, der lagde grundstenene til det moderne industrisamfund.[9] I 1791 blev den hyldet som "den første produktionsby i verden".[10] Birminghams særlige økonomiske profil, med tusindvis af små virksomheder, der udførte en lang række højt specialiserede erhverv medførte en enorm mængde kreativitet og innovation, hvilket gav byen et økonomisk boost, der fortsatte helt frem til den sidste fjerdedel af 1900-tallet. Watt-dampmaskinen blev opfundet i Birmingham.[11]
Den affødte høje grad af social mobilitet fostrede også en kultur med politisk radikalisering under ledere som Thomas Attwood og Joseph Chamberlain, der fik stor politisk indflydelse, som ikke blev set andre steder i Storbritannien uden for London. De fik afgørende betydning for udviklingen af det britiske demokrati.[12] Fra sommeren 1940 og frem til foråret 1943 blev Birmingham voldsomt bombet af det tyske Luftwaffe under Anden verdenskrig. Ødelæggelserne i byens infrastruktur samt den overlagte politik om at nedrive og opføre nye bygninger i stedet, ledte til en stor byfornyelse i de efterfølgende årtier.
Birmingham er i dag domineret af servicesektoren.[13] Byen er et stort international kommercielt centrum, og er rangeret som en gamma+ verdensby af Globalization and World Cities Research Network;[14] og det er et vigtig sted for transport, handel, events og konferencer. Det er metropol-økonomi, og den næststørste i Storbritannien med et BNP på $121.1 mia. (2014),[15] og byens seks universiteter gør den til det største uddannelsescentrum for videregående uddannelser uden for London.[16] Birminghams store kulturinstitutioner – City of Birmingham Symphony Orchestra, Birmingham Royal Ballet, Birmingham Repertory Theatre, Library of Birmingham og Barber Institute of Fine Arts – nyder alle et internationalt ry,[17] og byen har en levende og indflydelsesrig græsrodsbevægelse inden for kunst, musik, litteratur og gastronomi.[18] Birmingham er den fjerde mest besøgte by blandt udenlandske gæster.[19]
Birminghams to professionelle fodboldklubber er Birmingham City og Aston Villa, hvoraf den sidste har haft størst succes med syv ligatitler og én europæisk. Birmingham er blevet udvalgt til 2022 Commonwealth Games.[20]
Personer fra Birmingham kaldes Brummies, hvilket er et udtryk, der er afledt af byens kælenavn "Brum", der stammer fra byens gamle navn, Brummagem. Dette navn menes at være afledt fra "Bromwich-ham".[21][22]