Blues

Blues er en musikgenre, der opstod i USA. De afrikanske slaver blev hentet til Amerika i 1600–1800-tallet, og under deres fortvivlede forhold opstod en ny musikform: En blanding af deres indfødte, pentatoniske sang og den europæiske musiktradition. Musikken var stærkt påvirket af slavernes dårlige sociale og arbejdsmæssige forhold. Det var ikke tilladt at tale sammen, men da det tydeligvis gav en bedre arbejdsmoral, accepterede man at slaverne sang. I bomuldsplantagerne udvikledes deres taktfaste råb "field holler", der blev brugt til at holde arbejdskadencen, til for eksempel blues.^[1][2]

Blues, som musikalsk sangtradition, kendes helt tilbage fra ca. 1860, i en form hvor forsangeren sang et par strofer, som andre svarede på ("call and response"). Tydeligt inspireret af den europæiske religion og musiktradition, kom den "frie" og for europæere, pentatoniske sang senere i nemt genkendelige systemer, som kunne overleveres til andre. Det hele sat i et vist system med ganske få akkorder.

I lighed med andre folkelige genrer som westernmusik, oldtime og gospel var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte ligesom jazz og gospel bar prædikaterne "race records" eller bare "blues." De første indspilninger var The Dallas Blues af den (hvide) violinist Hart Ward, samt to udgivelser med W. C. Handy, Memphis Blues og St. Louis Blues.^[3]

1. ^ Blesh, Rudi; Janis, Harriet Grossman (1958). They All Played Ragtime: The True Story of an American Music. Sidgwick & Jackson. s. 186. ISBN 978-1-4437-3152-2. Arkiveret fra originalen 8. februar 2017. Hentet 28. februar 2017.
2. ^ Thomas, James G. Jr. (2007). The New Encyclopedia of Southern Culture: Ethnicity. University of North Carolina Press. s. 166. ISBN 978-0-8078-5823-3.
3. ^ Mørup (2008), s. 8