Bobbio abbedi

Bobbio abbedi (it. Abbazia di San Colombano) var et kloster i Norditalien i provincen Piacenza, hvoromkring den nuværende by Bobbio voksede frem. Det blev grundlagt i begyndelsen af 600-tallet (612/614) af den irske munk Columban (Den hellige Columbanus eller Sankt Columbanus, 540-615), der havde fået et stykke land af sin beskytter Agilulf, den langobardiske konge der regerede fra 591 til 616.

Klosteret var berømt som et center for modstanden mod arianismen og for at have et af de største biblioteker i Middelalderen med en stor manuskriptsamling der nu er indlemmet i Vatikanet og i det ambrosianske bibliotek i Milano, Biblioteca Ambrosiana. Klostret kan have indgået i modellen for Umberto Eco's roman Rosens navn^{[kilde mangler][1]}. Det blev afviklet under fransk administration i 1803, men mange af bygningerne er stadig i brug.

Se også

• Codex Bobbiensis
• Bogtabet i senantikken, hvor Rom og Bobbio omtales som mellemstationer for den videre overlevering af kopierede manuskripter af antikke forfattere som indledtes af Cassiodor på hans kloster Vivarium i Syditalien i slutningen af

500-tallet.

1. ^ Dette anføres i den engelske og italienske artikel og gentages mange steder på internettet. Det siges dog et sted at Eco ikke direkte har udpeget stedet, men at det for mange "i branchen" var oplagt: "... Although Umberto Eco (Name of the Rose) did not mention Bobbio by name, it was obvious to many of us in the field, that his monastic abbey was modelled on Bobbio, which was closed down in the 19th century. The clues were even carried into the film they made – just look carefully at the library scenes. Its great library and archive was split between the Vatican Secret Archives and some archives in northern Italy such as Padua and Milan. ..." – http://www.historicalnovelsociety.org/solander/fidelma.htm Arkiveret 27. juni 2010 hos Wayback Machine