Ordet borgerlig knytter sig til borger og har dermed de samme to grundbetydninger som dette: Dels knytter det sig til, hvad der følger med at være (stats-)borger i et samfund; dels knytter det sig til borgerskabet i snævrere forstand, opfattet som en særlig samfundsgruppe adskilt fra f.eks. adel, kirke, bønder og arbejdere. Forskellen mellem ordets to grundbetydninger afspejles på fransk og engelsk i ordene citoyen (engelsk: citizen) om en samfundsborger over for ordet bourgeois om et medlem af borgerskabet forstået som en særlig social gruppe.[1][2] På dansk gengives begge ord altså ved borger, og afledninger heraf ved borgerlig.