Born-Oppenheimer-approksimationen

	Kvantemekanik
Baggrund
	Bra-ket notation • Gammel kvanteteori • Hamilton-funktion • Interferens • Klassisk mekanik
Grundlæggende koncepter
	Atommodel • Bølgefunktion • CPT-teoremet • Bølgefunktionens kollaps • Ikke-lokalitet • Komplementaritet • Dekohærens • Kohærens • Måling • Sammenfiltring • Spin • Superposition • Tunnelering • Kvantespring • Kvanteteleportation • Kvantetilstand • Partikel-bølge-dualitet • Partikel i en boks • Paulis udelukkelsesprincip • Symmetri i kvantemekanik • Ubestemthed • Virtuel partikel
Eksperimenter
	Bells tests • Bose-Einstein-kondensat • Dobbeltspalte • Frank-Hertz • Kvante Hall-effekten • Mach-Zehnder • Stern–Gerlach
Formuleringer
	Born-Oppenheimer • Hartree-Fock • Heisenberg • Interaktion • Kurve-integraler • Matrix-mekanik • Relativistisk kvantemekanik • Schrödinger
Ligninger
	Dirac • Klein–Gordon • Pauli • Rydberg • Schrödinger
Fortolkninger
	• Københavnerfortolkningen • de Broglie–Bohm • Skjulte variabler • Mange-verdens • Schrödingers kat
Avancerede emner
	Dc-squid • Degenereret stof • Josephson-kontakt • Kvantecomputer • Kvanteelektrodynamik • Kvantefeltteori • Kvantekaos • Kvantekemi • Kvantekromodynamik • Kvanteoptik • Kvante-statistisk mekanik • Kvante-informationsteori • Kvanteø • Kvasipartikel • Rapid single flux quantum • Resonanstunneldiode • Resonanstunneltransistor • Single electron transistor • Spredningsteori • Tunneldiode • Tæthedsmatrix
Videnskabsmænd
	Bell • Bogoljubov • Bohm • Bohr • Born • Bose • de Broglie • Compton • Dirac • Debye • Ehrenfest • Einstein • Everett • Fock • Fermi • Feynman • Heisenberg • Hilbert • Jordan • Kramers • von Neumann • Pauli • Lamb • Laue • Planck • Raman • Rydberg • Schrödinger • Sommerfeld • Weyl • Wigner • Zeeman • Zeilinger
	v; d; r;

Born-Oppenheimer-approksimationen bruges til at gøre det lettere at løse Schrödinger-ligningen for et system af flere elektroner og atomkerner såsom molekyler. I approksimationen anvendes det, at elektronerne har meget mindre masse end atomkernerne. Atomkernerne regnes derfor som stationære, mens elektronernes tilstande findes. Derefter bruges det resulterende gennemsnit for elektronerne til at løse Schrödinger-ligningen for atomkernerne. I Born-Oppenheimer-approksimationen behandles elektroner og atomkerner altså separat.^[1]

^ Szabo, Attila; Ostlund, Neil S. "2.1.2 The Born-Oppenheimer Approximation", Modern Quantum Chemistry (revideret 1. udgave), Dover Publications, 1996, s. 43-45. ISBN 0486691861.

[Szabo_43-1] Szabo, Attila; Ostlund, Neil S. "2.1.2 The Born-Oppenheimer Approximation", Modern Quantum Chemistry (revideret 1. udgave), Dover Publications, 1996, s. 43-45. ISBN 0486691861.

[1]