Bosnien og Hercegovina Bosna i Hercegovina Босна и Херцеговина | |
---|---|
Motto: Intet | |
Hovedstad og største by | Sarajevo 43°51′N 18°22′Ø / 43.850°N 18.367°Ø |
Officielle sprog | Bosnisk, kroatisk, serbisk |
Regeringsform | Føderal republik |
Christian Schmidt | |
Denis Bećirović | |
Borjana Krišto (fra 2023) | |
Uafhængighed | |
• Fra Jugoslavien | 5. april 1992 |
Areal | |
• Total | 51.197 km2 |
Befolkning | |
• Anslået | 3.816.459 (2022)[1] |
• Tæthed | 74,5/km2 |
BNP (nominelt) | USD 23,65 mia. (2021)[2], USD 24,53 mia. (2022)[3] |
Valuta | Konvertibilna mark - EUR (BAM ) |
Tidszone | UTC+1 (CEST) |
UTC+1 (CEST) | |
Kendings- bogstaver (bil) | BiH (Bosna i Hercegovina) |
Luftfartøjs- registreringskode | T9 |
Internetdomæne | .ba |
Telefonkode | +387 |
ISO 3166-kode | BA, BIH, 070 |
|
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen, bestående af tre konstituerende folk og opdelt i to enheder: Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina. Landet er primært omgivet af land, bortset fra en smal kyststrækning mod Adriaterhavet i sydvest. Det grænser op til Kroatien mod nord og vest, Montenegro mod sydøst og Serbien mod øst. Bosnien-Hercegovina var tidligere en af republikkerne i den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien.
Bosnien, som udgør størstedelen af landet, har et moderat fastlandsklima, karakteriseret ved varme somre og kolde, snefyldte vintre. Landets centrale og østlige dele er overvejende bjergrige, mens de nordvestlige områder er kuperede, og den nordøstlige del er hovedsageligt flad. Hercegovina, som udgør den sydlige del af landet, har et middelhavsklima og er ligeledes bjergrigt. Sarajevo er landets hovedstad og største by, efterfulgt af Banja Luka, Tuzla, Zenica og Mostar.
Landet er hjemsted for tre primære etniske grupper, som i forfatningen omtales som "konstituerende folk". Bosniakker udgør den største gruppe, mens serbere og kroater er henholdsvis den næststørste og tredjestørste gruppe. På dansk betegnes alle personer fra Bosnien-Hercegovina som bosniere, uanset deres etniske tilhørsforhold.[4] De primære forskelle mellem de konstituerende folk er af religiøs og kulturel karakter. Bosniakker er fortrinsvis muslimer, de bosniske serbere er overvejende tilknyttet den ortodokse kirke, og de bosniske kroater er hovedsageligt katolikker.[5] Derudover findes flere minoriteter, som i forfatningen klassificeres som "andre". Disse omfatter blandt andre jøder, romaer, albanere, montenegrinere, ukrainere og tyrkere.
Bosnien-Hercegovina har en lovgivende forsamling bestående af to kamre samt et præsidentskab med tre medlemmer, hvoraf hvert medlem repræsenterer en af de tre store etniske grupper. Den centrale regering har dog begrænset magt, da landet er stærkt decentraliseret. Det består af to autonome enheder – Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska – samt Brčko-distriktet, der fungerer som en selvstyrende enhed med egen lokalregering. Føderationen, også kendt som Den Bosniakisk-kroatiske Føderation, er yderligere inddelt i 10 selvstændige kantoner.