Brint

Hydrogen
Farveløs gas
Periodiske system
Generelt
AtomtegnH
Atomnummer1
Elektronkonfiguration1 Elektroner i hver skal: 1. Klik for større billede.
Gruppe1
Periode1
Bloks
CAS-nummer1333-74-0
E-nummerE-949
Atomare egenskaber
Atommasse1,00794(7)
Atomradius25 pm
Kovalent radius37 pm
Van der Waals-radius120 pm
Elektronkonfiguration1s1
Elektroner i hver skal1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin1, −1
Elektronegativitet2,20 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsformgas
Krystalstrukturhexagonal
Massefylde (gas)0,08988 g/L
Smeltepunkt−259,14 °C
Kogepunkt−252,87 °C
Kritisk punkt−240,18 °C, 1,239 MPa
Smeltevarme(H2) 0.117 kJ/mol
Fordampningsvarme(H2) 0.904 kJ/mol
Varmefylde(H2)28.836 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne0,1805 W/(m·K)
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint).

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart. Brint kan også bruges som brændstof for f.eks. biler.

Brint er et af de få brændstoffer, der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.

Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af den kendte del af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i Jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.

Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.


Developed by StudentB