Bronx

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Bronx's placering i New York City.
Yankee Stadium er beliggende på East 161st Street and River Avenue i Bronx.

Bronx (eng: The Bronx) er et borough i New York City med 1,473 mio. indbyggere (2020).[1] Distriktet er det nordligste, og det eneste af New York Citys fem boroughs, der ligger på det amerikanske fastland. Den er via tunneller og broer forbundet med nabobydelene Manhattan og Queens, og grænser i nord op til Westchester County, som området tidligere hørte til. Mellem Bronx og Manhattan løber den berømte flod, Harlem River.

Bronx er kendt på det sædvanlige byliv med forretninger og restauranter. Dertil kommer en række museer og kulturelle seværdigheder; men Bronx er nok mest kendt for at være hjemsted til det berømte baseballhold New York Yankees, og den verdensberømte zoologiske have, Bronx Zoo, der huser lidt over 4.000 dyr. Derudover var det i Bronx, at hiphop-musikken opstod i 1970'erne.

Efter at dele af Bronx oplevede et omfattende forfald i 1970'erne, er der blevet investeret kraftigt i byfornyelse i bydelen. Bydelen Bronx er dog også stadig berygtet for banderelateret kriminalitet, og South Bronx er kendt for dens mange ghettoer og en høj kriminalitet og arbejdsløshed.

  1. ^ [https://data.census.gov/cedsci/profile?g=0500000US36005 Resultat af folketælling 2020]

Developed by StudentB