En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
En buffer-opløsning er en opløsning, som indeholder molekyler, der formindsker pH-ændringer forårsaget af syre- eller basetilsætning. Den virker altså som en base, hvis man tilsætter syre, og som en syre, hvis man tilsætter base.
Eksempel:
Jordens humus har f.eks. buffereffekt.
CO2 har buffereffekt i vand og blod via en buffer ligevægt som minimerer pH ændringer.
CO2 + H2O ↔ HCO3- + H+ ↔ 2H+ + CO3-- (H2CO3)
Hvis H+-koncentration øges så optages H+ af karbonationerne (CO3--).
Hvis H+-koncentrationen reduceres så afgives H+ ioner fra kulsyren (H2CO3).
Karbonationer kan også komme fra kalk (CaCO3). Det er derfor, landmænd kører kalk på jorden, hvis den er i gang med at blive sur.