"California Gurls" er en elektropop-sang af den amerikanskesinger-songwriterKaty Perry og var førstesingle til hendes tredje studiealbum, Teenage Dream. Med på sangen er rapperen Snoop Dogg og den blev produceret af Dr. Luke, Max Martin og Benny Blanco. I følge Perry var sangen et modsvar til "Empire State of Mind" af Jay-Z og Alicia Keys. Sangen skulle oprindeligt sendes ud til radioerne den 25. maj 2010, men efter at klip fra Perrys nye album blev delt på internettet, skyndet hendes pladeselskab at få sendt sangen ud til radioerne den 7. maj 2010 og begyndte samtidig at streame sangen på hendes hjemmeside. Den blev efterfølgende udgivet på iTunes den 11. maj 2010. Sangen toppede som nummer et på Billboard Hot 100 i seks uger i streg og gav Perry sin anden nummer-et single i USA og Snoop Dogg sin tredje.[1] I Danmark toppede sangen på Track top 40 som nummer fem.[2] Sangen opnåede også en top-ti placering i over ti lande, heriblandt Australien, Canada, Irland, New Zealand og Storbritannien. Den 2. december 2010 modtog sangen en Grammy-nominering for 'Bedste vokale pop-samarbejde'.