Camille Pissarro Slutningen af 1800-tallet | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Jacob Abraham Camille Pissarro 10. juli 1830 Charlotte Amalie, Amerikanske Jomfruøer |
Død | 13. november 1903 (73 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Sepsis |
Gravsted | Camille Pissarros gravsted, Cimetière du Père-Lachaise |
Bopæl | Frankrig Charlotte Amalie Venezuela |
Far | Frédéric-Abraham-Gabriel Pissarro |
Mor | Rachel Pissarro |
Søskende | Alfred Pissarro |
Ægtefælle | Julie Vellay (fra 1871) |
Børn | Jeanne Bonin-Pissarro, Georges Manzana-Pissarro, Paul-Émile Pissarro, Felix Pissarro, Ludovico Rodolphe Pissarro, Jeanne Rachel Pissarro, Lucien Pissarro |
Familie | Claude Bonin-Pissarro (barnesøn) |
Uddannelse og virke | |
Felt | maleri |
Uddannelsessted | Académie Suisse (fra 1859) |
Elev af | Henri Lehmann, Isidore Dagnan, Fritz Melbye, François-Édouard Picot |
Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, bygningstegner, litograf, grafiker, pastelist |
Periode | Impressionisme, Postimpressionisme |
Arbejdssted | Caracas, Montmorency, Charlotte Amalie, Holland (1894-1898), Amsterdam (1898), La Roche-Guyon, London, Paris |
Elever | Rudolf Quittner, Paul Gauguin |
Kendte værker | Boulevard Montmartre i Paris, Rimfrost ved Ennery, Udsigt over landsbyen Éragny, To kvinder taler sammen ved havet, St. Thomas, Jalais Hill, Pontoise med flere |
Genre | Portræt, stilleben, landskabsmaleri, figurmaleri |
Bevægelse | Neoimpressionisme, Impressionisme |
Påvirket af | Fritz Melbye |
Signatur | |
Andet | |
48°51′33″N 2°23′29″Ø / 48.859107°N 2.39149°Ø | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Camille Pissarro (født 10. juli 1830, død 13. november 1903) var en dansk-fransk impressionistisk maler. Han blev født i Dansk Vestindien og blev sendt til Paris af sin velhavende jødiske familie for at afslutte sin uddannelse. Han udviste oplagte kunstneriske evner, og i 1855 blev han optaget på Académie Suisse, hvor han mødte Claude Monet, og blev stamgæst på Café Guerbois, hvor Édouard Manet, Edgar Degas, Pierre-Auguste Renoir og Paul Cézanne holdt til. Han forblev socialist hele sit liv og brugte megen energi på at arrangere impressionistudstillingerne, han deltog som den eneste maler i alle otte udstillinger.[2] Han var også en entusiastisk støtte for unge nye talenter, som Paul Signac, Georges-Pierre Seurat, Vincent van Gogh og Maximilien Luce. Hans affære med moderens tjenestepige, Julie Véllay, blev taget ilde op, men parret giftede sig i 1870 og fik seks børn, der alle viste sig at have kunstneriske evner. Pissarro forblev dansk statsborger hele sit liv.[3][4]