Camp David (Naval Support Facility Thurmont) | |
---|---|
Aktiv | 1935 – nu |
Land | USA |
Værn | United States Navy |
Type | Militærbase Residens |
Ledere | |
Kendte ledere | USA's præsident |
Naval Support Facility Thurmont, populært kaldet Camp David, er en militærlejr administreret af den amerikanske flåde, beliggende i bjergene i Frederick County, Maryland, og den bruges som landsted for USA's præsident og dennes gæster.
Under navnet Hi-Catoctin blev lejren oprindeligt bygget som opholdssted for føderale regerings-embedsmænd og deres familier i 1935-38.[1]
I 1942 blev området/ opholdsstedet ombygget af præsident Franklin D. Roosevelt til rekreations- og opholdssted for landets præsident og blev navngivet U.S.S. Shangri-La.
Navnet Camp David blev givet af præsident Dwight Eisenhower, til ære for hans barnebarn, Dwight David Eisenhower II.[2]
Camp David ligger meget isoleret i et stille bjerg- og skovområde med bebyggelser, som omfatter bygninger og gæsteboliger/ hytter etc., der er placeret flere steder i området. Faciliteterne i lejren er forbundet med service og gangstier.
Bygninger og hytter har navn efter forskellige træer, planter og blomster. Der fører kun een større vej til Camp David, som deler lejren i to områder.
Det ene område omfatter præsidentens opholdsted, gæsteboliger og rekreationsmuligheder.
Det andet område bebos af sikkerhedspersonale fra Secret Service , vedligeholdelsesmandskab og servicemandskab fra flåden samt vagtmandskab fra marinekorpset.