Carbon

Carbon
Sort (grafit, tv.)
Farveløst (diamant, th.)
Periodiske system
Generelt
AtomtegnC
Atomnummer6
Elektronkonfiguration2, 4 Elektroner i hver skal: 2, 4. Klik for større billede.
Gruppe14 (Ikkemetal)
Periode2
Blokp
CAS-nummer7440-44-0
PubChemCarbon
E-nummerE153 (carbon black)
E290 (carbondioxid)
E170, E500-E504 (div. karbonater)
E242 (dimetyldikarbonat)
Atomare egenskaber
Atommasse12,0107(8)
Kovalent radius77 pm
Van der Waals-radius170 pm
Elektronkonfiguration1s² 2s² 2p²
Elektroner i hver skal2, 4
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin4, 2
Elektronegativitet2,55 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast stof
KrystalstrukturHexagonal
Massefylde (fast stof)2,267 g/cm3 for grafit
3,513 g/cm3 for diamant
SmeltepunktIntet 
Kogepunkt(subl.) 3727 °C
Varmefylde8,517 Jmol-1K-1 for grafit
6,115 Jmol-1K-1 for diamant
Varmeledningsevne119–165 Wm-1K-1 for grafit
900–2320 Wm-1K-1 for diamant
Magnetiske egenskaberDiamagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul1050 GPa (diamant)
Forskydningsmodul478 GPa (diamant)
Kompressibilitetsmodul442 GPa (diamant)
Poissons forhold0,1 (diamant)
Hårdhed (Mohs' skala)(grafit) 1–2
(diamant) 10,0
For alternative betydninger, se Carbon (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Carbon)

Carbon (fra latin: carbo "kul"),[a] kulstof[b] eller karbon[c] er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger. Tre isotoper findes naturligt: 12C og 13C er stabile, mens 14C er radioaktiv med en halveringstid på omkring 5.730 år.[2] Carbon er et af meget få grundstoffer, der har været kendt siden oldtiden.[3]

Carbon er det femtende mest forekommende grundstof i Jordens skorpe og det fjerde mest forekommende grundstof i universet (sorteret efter masse) efter hydrogen, helium og oxygen. Den enorme mængde carbon, dets unikke mangfoldighed af organiske forbindelser og dets usædvanlige evne til at danne polymerer ved temperaturer, der normalt ses på Jorden, gør, at dette grundstof indgår i alle kendte livsformer. Det er det næstmest forekommende grundstof i menneskekroppen (omkring 18,5%) efter oxygen.[4]

Carbons atomer kan bindes sammen på forskellige måder, der betegnes dets allotroper. De bedst kendte er grafit, diamant og amorf carbon.[5] Carbons fysiske egenskaber kan variere voldsomt, afhængig af dets allotropiske form. For eksempel er grafit opak og sort, mens diamant er meget transparent. Grafit er blødt nok til at kunne danne en stribe på papir (heraf dets navn, fra det græske verbum "γράφειν" som betyder "at skrive"), mens diamant er det hårdest naturligt forekommende materiale der kendes. Grafit er en god elektrisk leder, hvorimod diamant har lav elektrisk ledningsevne. Under normale forhold har diamant, carbonnanorør og grafen den højeste specifikke varmeledningsevne ud af alle kendte materialer. Alle carbon-allotroper har fast form under normale forhold, med grafit som den mest termodynamisk stabile form. De er kemisk resistente og kræver høje temperaturer for at kunne reagere med selv oxygen.

Carbons mest almindelige oxidationstrin i uorganiske forbindelser er +4, omend +2 findes i carbonmonoxid og overgangsmetal-carbonylkomplekser. Den største kilde til uorganisk carbon er kalksten, dolomit og carbondioxid, men der findes også betragtelige mængder i organiske depoter af kul, tørv, olie og metanhydrater. Carbon danner en lang række forbindelser, hvoraf der er blevet identificeret næsten ti millioner forbindelser til dato[6], flere end noget andet grundstof, og dette tal er blot en fraktion af det teoretisk mulige antal forbindelser under normale forhold.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

  1. ^ karbon i Retskrivningsordbogen. Hentet 1. april 2019.
  2. ^ "Carbon – Naturally occurring isotopes". WebElements Periodic Table. Hentet 2008-10-09.
  3. ^ "History of Carbon". Arkiveret fra originalen 1. november 2012. Hentet 2013-01-10.
  4. ^ "Biological Abundance of Elements". The Internet Encyclopedia of Science. Hentet 2008-10-09.
  5. ^ "World of Carbon – Interactive Nano-visulisation in Science & Engineering Education (IN-VSEE)". Arkiveret fra originalen 5. oktober 2008. Hentet 2008-10-09.
  6. ^ Chemistry Operations (15. december 2003). "Carbon". Los Alamos National Laboratory. Arkiveret fra originalen 2008-09-13. Hentet 2008-10-09.

Developed by StudentB