Caroline Mathilde af Storbritannien | |
---|---|
Dronning af Danmark og Norge | |
Salving[a] | 1. maj 1767 |
Periode | 1766 – 1772 |
Forgænger | Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Efterfølger | Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel |
Ægtefælle | Christian 7. af Danmark (g. 1766–72) |
Børn | |
Fulde navn | Caroline Mathilde engelsk: Caroline Matilda |
Hus | Hannover |
Far | Frederik Ludvig, Prins af Wales |
Mor | Augusta af Sachsen-Gotha |
Født | 22. juli 1751[b] Leicester House, London |
Død | 10. maj 1775 (23 år) Celle, Kurfyrstendømmet Hannover |
Hvilested | 13. maj 1775 Stadtkirche St. Marien, Celle, Kurfyrstendømmet Hannover |
Caroline Mathilde (engelsk: Caroline Matilda; født 22. juli 1751[b] på Leicester House, London, død 10. maj 1775 i Celle, Hannover[2]) var dronning af Danmark og Norge fra 1766 til 1772. Hun var datter af Frederik Ludvig, prins af Wales, og søster til George 3. af Storbritannien. I 1766 blev hun gift med sin fætter kong Christian 7. til Danmark og Norge.
Caroline Mathildes ægteskab og tid som dronning blev præget af hendes mands ændrede sindstilstand. I 1770 indledte hun et kærlighedsforhold til kongens livlæge Johann Friedrich Struensee, der blev den egentlige magthaver i Danmark fra 1770 til 1772. Ved kuppet mod Struensee i 1772 blev hun arresteret, ægteskabet med Christian 7. blev ophævet, og hun blev forvist fra Danmark. Hun levede herefter, adskilt fra sine børn, i byen Celle i Tyskland indtil sin tidlige død som 23-årig i 1775.
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler