Carrie Fisher | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Carrie Frances Fisher |
Født | Carrie Frances Fisher 21. oktober 1956 Beverly Hills, Californien, USA |
Død | 27. december 2016 (60 år) Los Angeles, Californien, USA |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Forest Lawn Memorial Park |
Nationalitet | Amerikansk |
Religion | Agnosticisme |
Forældre | Eddie Fisher Debbie Reynolds |
Ægtefælle | Paul Simon (1983–1984) |
Kæreste(r) | Dan Aykroyd(1980erne) Bryan Lourd (1991–1994) |
Børn | Billie Lourd |
Uddannelsessted | Sarah Lawrence College, Beverly Hills High School, Professional Children's School, Central School of Speech and Drama |
Beskæftigelse | skuespiller |
Aktive år | 1975-2016 |
Roller | Prinsesse Leia i den originale Star Wars-trilogi. |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Disney Legends (2017) |
Eksterne henvisninger | |
Carrie Fishers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Carrie Fisher (født 21. oktober 1956 i Beverly Hills, Californien, død 27. december 2016[1][2] i Los Angeles, Californien) var en amerikansk skuespiller, komiker og forfatter. Hun var datter af Eddie Fisher og Debbie Reynolds og mor til Billie Lourd.
Hun var mest kendt for sin rolle som Prinsesse Leia i den originale Star Wars-trilogi.
Carrie gik på Beverly Hills High School og efterfølgende Central School of Speech and Drama i London, England.
Filmen Smil - vi er på er baseret på Fishers forhold til sin mor. I filmen spiller Meryl Streep den alkoholiserede tidligere filmstjerne, der er tvunget til at flytte ind hos sin mor, også en kendt skuespillerinde.
Fisher arbejdede også som manuskriptforfatter i Hollywood og blev ofte ansat til at forbedre manuskripter (manuskriptdoktor).[3]
Carrie Fisher havde en bipolar affektiv lidelse og havde langvarigt misbrug i sit liv af alkohol og Percodan (aspirin og opiod). Hun var åben om sin bipolar lidelse og talskvinde for mental sundhed. [4]