Charles Baudelaire | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Charles-Pierre Baudelaire 9. april 1821 ancien 11e arrondissement de Paris, Frankrig |
Død | 31. august 1867 (46 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Syfilis |
Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
Bopæl | rue d'Amsterdam (1864) |
Far | Joseph-François Baudelaire |
Mor | Caroline Archimbaut-Dufays Baudelaire Aupick |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Partner | Jeanne Duval |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, lycée Saint-Louis |
Beskæftigelse | Essayist, journalist, oversætter, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker, digter, kritiker |
Fagområde | Poesi |
Kendte værker | Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains, Les Fleurs du mal, Les Paradis artificiels, Le Spleen de Paris, The Albatross[1] med flere |
Genre | Elegi, Dekadentbevægelsen |
Bevægelse | Symbolisme |
Påvirket af | Edgar Allan Poe, Théophile Gautier, Emanuel Swedenborg, Joseph de Maistre, Thomas de Quincey med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Concours général |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Charles-Pierre Baudelaire (født 9. april 1821, død 31. august 1867) var en fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af det 19. århundrede til i dag – ja, måske endda vesterlandsk lyrik som sådan. Dette skyldes digtsamlingen Les Fleurs du mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev anklaget for blasfemi og usædelighed af Ernest Pinard. Han blev frifundet for blasfemi, men dømt for usædelighed.
Baudelaire er den digter, der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham er det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og derigennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har måttet forholde sig til Baudelaire.