Cherokee ᏣᎳᎩ ᎠᏂᏴᏫᏯᎢ | |
---|---|
Antal | |
316,049+ (Eastern Band: 13,000+,Cherokee Nation: 288,749, United Keetoowah Band: 14,300)[1] | |
Områder med store befolkninger | |
USA ( North Carolina, Oklahoma) | |
Etnografi | |
Religion | Kristendom, Kituhwa, Four Mothers Society,[2] Native American Church |
Cherokee-indianerne eller cherokeserne, som de ofte kaldes på dansk, er en stamme af oprindelige amerikanere. Stammen var en af de fem civiliserede stammer og boede, da spanierne kom til Amerika i det, der i dag er det sydøstlige USA. Cherokeserne er en af de stammer i det nuværende USA, der har sit eget skriftssystem, opfundet omkring 1821 af Sequoyah.
I dag anerkender USA's regering tre separate grupper af cherokesere, "The Cherokee Nation" med hovedstad i Talequah i Oklahoma, "United Keetoowah Band of Cherokee Indians", ligeledes med hovedstad i Talequah, Oklahoma, samt "Eastern Band of Cherokee Indian" med hovedstad i byen Cherokee i North Carolina. Herudover findes der mindre grupper, der er anerkendt af de statslige, men ikke de føderale myndigheder i Georgia og Alabama . Endelig findes der mindre, ikke anerkendte grupper i blandt andet Arkansas, Tennessee, Missouri og Californien.