Chiang Kai-shek | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 31. oktober 1887 Xikou, Kina |
Død | 5. april 1975 (87 år) Taipei, Taiwan |
Dødsårsag | Leverkræft |
Gravsted | Cihu Mausoleum |
Politisk parti | Kuomintang, Chinese Revolutionary Party[1] |
Ægtefæller | Soong May-ling (1927-1975) Chen Jieru (1921-1927) Mao Fumei (1901-1927) Yao Yecheng (1911-1927) |
Mor | Wang Caiyu |
Far | Chiang Chao-tsung |
Uddannelsessted | Militærakademiet i Baoding |
Religion | Metodisme, buddhisme |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Chiang Kai-shek (født 31. oktober 1887, død 5. april 1975) var lederen af Republikken Kina (Taiwan) fra 1928 til sin død i 1975.
Chiang Kai-shek er hans europæiske navn, på mandarin er han Jiang Jieshi (蒋介石).
Han havde stærke antikommunistiske holdninger og var en af lederne af det nationalistiske parti Guomindang, der blev dannet I 1912 som en fortsættelse af den Revolutionære Alliance. Trods partiets antikommunistiske holdning var Chiang Kai-shek indstillet på at samarbejde med Kinas kommunistiske parti for at vælte deres fælles fjende, Yuan Shi-kai, og de to partier samarbejdede fra 1921 til 1927.
Da Sun Yat-sen fra Guomindang partiet døde i 1925, blev Chiang Kai-shek den øverste leder af partiet. Chiang Kai-shek vendte sig i 1927 mod Kinas kommunistiske parti og sendte tropper mod byen Shanghai, hvor flere af de kommunistiske ledere befandt sig. Chiang Kai-sheks soldater massakrerede kommunisterne og fagforeningsfolk i Shanghai. Det blev begyndelsen på 22 års borgerkrig (1927-1949).
Chiang Kai-Shek arbejdede i ti år på at skabe en moderne Guomindang-stat, og Sun Yat-sens idealer om et kinesisk demokrati blev skubbet i baggrunden. Chiang Kai-Shek havde skabt et korrupt militærdiktatur. Kommunisterne og alle andre oppositionsgrupper blev forfulgt. Chiang Kai-Sheks Guomindang-styre endte med udplyndring af de fattige bønder. Chiang Kai-Sheks forsøg på at styre Kina i en vestlig retning med en moderne Guomindang-stat gik den forkerte vej, da bønderne efter udplyndringen skiftede til kommunisterne. Japan greb ind i 1931. Mens borgerkrigen raserede, befriede japanerne Manchuriet med landets mange råstoffer. Det medførte, at Chiang Kai-shek blev besluttet på hurtigt at gøre op med Kinas kommunistparti, så at han kunne fokusere sine militære styrker på at forsvare og bekæmpe den japanske hær. Borgerkrigen "indstilledes" 1937-1945, hvor Guomindang og kommunisterne mere eller mindre samarbejdede for at uddrive den japanske hær.[2]