Christian 1. | |
---|---|
Valgsprog: VIRTUTI MONSTRANTE VIAM (Dyden viser vejen) | |
Konge af Danmark, de Venders og Gothers | |
Kroning | 28. oktober 1449 Vor Frue Kirke, København |
Regerede | 1. september 1448 – 21. maj 1481 (32 år og 262 dage) |
Forgænger | Christoffer af Bayern |
Efterfølger | Hans |
| |
| |
Ægtefælle | Dorothea af Brandenburg (g. 1449) |
Børn | med Dronning Dorothea: |
Hus | Huset Oldenborg |
Far | Didrik den Lykkelige af Oldenburg |
Mor | Hedevig af Holsten |
Født | februar 1426 Grevskabet Oldenborg, Tysk-romerske rige |
Død | 21. maj 1481 Københavns Slot, København, Kongeriget Danmark |
Hvilested | 1481 Roskilde Domkirke |
Religion | Romersk-katolsk |
Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481. Han var søn af greveparret Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten, der nedstammede fra Erik Klippings datter Richiza. Med sin tiltrædelse som konge d. 1. september 1448 blev han den første konge af den oldenborgske slægt, som besteg den danske trone.[1]
Efter Christoffer af Bayerns død i 1448, blev han på sin morbror Hertug Adolf af Slesvig anbefaling Danmarks konge. Efter, at han i 1450 også var blevet Norges og i 1457 Sveriges konge, blev Kalmarunionen genoprettet. Efter hertug Adolfs død i 1460 blev han tillige hyldet som hertug af Slesvig og greve af Holsten mod at bekræfte ridderskabets rettigheder og love, at de to lande skulle "blive evigt udelte sammen". I 1463 løsrev Sverige sig, og Christians forsøg på en generobring endte med nederlag i slaget ved Brunkebjerg i 1471.[2] I 1470'erne tog han på flere kostbare rejser, i 1474 til Pave Sixtus 4., der gav tilladelse til oprettelse af Københavns Universitet, som åbnede i 1479.