Christian 1.

Der er flere personer med dette navn, se Christian 1. (flertydig).

Christian 1.
Valgsprog: VIRTUTI MONSTRANTE VIAM (Dyden viser vejen)
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Kroning	28. oktober 1449 Vor Frue Kirke, København
Regerede	1. september 1448 – 21. maj 1481 (32 år og 262 dage)
Forgænger	Christoffer af Bayern
Efterfølger	Hans
Konge af Norge Kroning: 2. august 1450 Nidarosdomen, Trondheim Regerede: 13. maj 1450 – 21. maj 1481 (31 år og 8 dage) Forgænger: Karl 1. Efterfølger: Hans (efter interregnum)
Konge af Sverige Kroning: 29. juni 1457 Uppsala Domkirke, Uppsala Regerede: 2. august 1457 – 29. juni 1464 (6 år og 332 dage) Forgænger: Jöns Bengtsson (Oxenstierna) & Erik Axelsen (Thott) (som rigsforstandere) Efterfølger: Kettil Karlsson (Vasa) (som rigsforstander)
Hertug af Slesvig Regerede: 1460 – 21. maj 1481 Forgænger: Adolf 1. Efterfølger: Hans og Frederik 1.
Greve (fra 1474: hertug) af Holsten Regerede: 1460 – 21. maj 1481 Forgænger: Adolf 8. Efterfølger: Hans og Frederik 1.
Ægtefælle	Dorothea af Brandenburg (g. 1449)
Børn	med Dronning Dorothea: Oluf Knud Hans, Konge af Danmark, Norge og Sverige Margrete, Dronning af Skotland Frederik 1., Konge af Danmark og Norge
Hus	Huset Oldenborg
Far	Didrik den Lykkelige af Oldenburg
Mor	Hedevig af Holsten
Født	februar 1426 Grevskabet Oldenborg, Tysk-romerske rige
Død	21. maj 1481 Københavns Slot, København, Kongeriget Danmark
Hvilested	1481 Roskilde Domkirke
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481. Han var søn af greveparret Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten, der nedstammede fra Erik Klippings datter Richiza. Med sin tiltrædelse som konge d. 1. september 1448 blev han den første konge af den oldenborgske slægt, som besteg den danske trone.^[1]

Efter Christoffer af Bayerns død i 1448, blev han på sin morbror Hertug Adolf af Slesvig anbefaling Danmarks konge. Efter, at han i 1450 også var blevet Norges og i 1457 Sveriges konge, blev Kalmarunionen genoprettet. Efter hertug Adolfs død i 1460 blev han tillige hyldet som hertug af Slesvig og greve af Holsten mod at bekræfte ridderskabets rettigheder og love, at de to lande skulle "blive evigt udelte sammen". I 1463 løsrev Sverige sig, og Christians forsøg på en generobring endte med nederlag i slaget ved Brunkebjerg i 1471.^[2] I 1470'erne tog han på flere kostbare rejser, i 1474 til Pave Sixtus 4., der gav tilladelse til oprettelse af Københavns Universitet, som åbnede i 1479.

1. ^ Burke's Royal families of the World, I Europe & Latin America ISBN 0 85011 023 8 p. 68
2. ^ "Battle of Brunkeberg 1471". tripod.com. Hentet 1. juni 2018.